Talent er urent og til tider  beskidt

Når talentudvikling skal blive til virkelighed i undervisningen på erhvervsskolerne, må der nødvendigvis gøres nogle didaktiske overvejelser over, hvad talent er i et erhverv og hvordan det kan vækkes og udvikles.    

Der må anvendes didaktiske redskaber til lærernes og ledernes arbejde med talentforløb og talentlæring for at gøre talentudvikling til en succes. Det kan fx være:

• Hvilken tilgang til eleverne vækker elevernes motivation
  og lyst til at udvikle et fagligt talent?
• Lærerens rolle i forhold til talentudvikling
• Udvikling og beskrivelse af konkrete læringsmål for talentlæring
  – hvad skal eleven lære for at kunne udfolde sit talent?
• Talentspotning med talentradar
• At sætte mål og kriterier for talentlæring
• At give systematisk feed up, feed back og feed forward på talentlæring
• Talent og Skills-didaktik – konkurrenceelementer i undervisningen
• Elevernes læringsfællesskaber og eksperimenterende undervisning
• Hvordan arbejde med den fjerneste udviklingszone?

Talent kan ikke defineres og forstås som noget entydigt, generelt, næsten universelt. Ikke desto mindre har en del politikere, embedsmænd og såmænd også forskere operereret med talent både på et begrænset grundlag og med en begrænset horisont. Se fx den kommisionsrapport Metropols rektor Stefan Hermann stod i spidsen for. Den blev udarbejdet på foranledning af den tidligere borgerlige regering. Her gøres talent  først og fremmest til noget kognitivt, til en traditionel boglig og akademisk forståelse af viden. Vidensbegrebet bliver indsnævret urimeligt i forhold til det talent og den talentmasse, der knytter sig krop, sanser, æstetiske erkendelsesformer, det kommunikative osv. Dels fører det logisk nok ofte til anbefalinger, der bliver lige så indsnævrede. Altså til talent, der skal udvikles med henblik på dygtige akademikere, ingeniører og forskere. Når det går højt blandes forslag, der hiver det kreative og det innovative på banen.

Denne forståelse af talent kan føre til forkerte strategiske politiske beslutninger i form af ensidig satsning på det akademiske talent. Og for at undgå misforståelser vi mener sandelig også, der skal satses på det akademiske talent med grundforskning osv.!!!!! Så er den potte ude.  Men Danmark kan blive  både klogere og rigere med et bredere forståelse af talentbegrebet.

Den danske historie giver heldigvis mange eksempler på talenter, der har sat landet på verdenskortet – HC Andersen, Thorvaldsen, Kierkegaard, HC Ørsted, Kirkeby osv. Men den danske talenthistorie har også en anden side i form af fyrtårne som Kirk Christiansen bag Lego, Due Jensen bag Grundfos, Mads Clausen bag Danfoss, Karl Toosbuy bag Ecco, Lars Larsen og Jysk. Altså ”håndværkstalenter”, der har bygget virksomheder med unikke produkter, der kan sælges over hele verden.

Landsbysmeden er et slags sindbillede på den del at den danske talenthistorie. Smeden var problemknuser. Han kunne sko heste, smede plove, reparere køkkenredskaber og såmænd trække dårlige tænder ud.

Denne form for talent har gjort landet både rigere og klogere. Og den form for tradition skal moderniseres og indtage en langt stærkere plads i debatten om talent.

Og så er vi i erhvervsuddannelsernes felt. Centers of Excellence og Skills har fået stor betydning for opmærksomheden på talent i erhvervsuddannelserne. Og nu også en reform med krav om talentforløb. Men i reformregi stikker den forkerte tradition sit hoved frem. Den ministerielle forståelse af talent  har ført til forslag om talentforløb, der blot hviler på højere taksonomiske niveauer. Men man kan gøre meget mere for at gøre talent til en naturlig del af de danske erhvervsuddannelser.

På flere tekniske skoler har lærerne arbejdet med en såkaldt talentradar,
som er et forsøg på at indkredse talentbegrebet.

• Selvstændighed
• Koncentration
• Ansvarlighed
• Flair for faget
• Overblik
• Evne til samarbejde
• Kreativitet
• Engagement

Eller i denne stil:

• Håndelag, fingersnilde – hvad er håndelag konkret?
• Vilje, gå på mod – den seje
• Det innovative – Ole opfinder
• Den opsøgende og den der bruger den ny teknologi – nørden
• Evnen til at møde andre mennesker – den empatiske
• Grundighed – perfektionisten
• Forretningssans – handelsmanden/kvinden
• Den der kender sit materiale og udfordrer det – den kreative eller klamphuggeren, som oprindeligt var den dygtigste skibstømrer, der kunne bygge skibe uden tegninger
• Den der handler, kaster sig ud i opgaverne – den handlekraftige

Men begrebet er urent. Der findes ikke en ren definitation af, hvad talent er. Den er farvet af den kontekst, man læser den ind i.  Der må foretages et dobbeltloop. Der er naturligvis ligheder mellem en elite roers træning og en professionel fodboldspillers træning, men der er også store forskelle i forhold til teknik og til muskelgrupper. På samme måde er der naturligvis noget fælles og noget forskelligt i forhold til det faglige indhold, teknik, brug af krop og sanser mellem en sosu-assistent, en murer, en kok, en kontorassistent.

Derfor drejer det sig i den grad om at finde ind til talentet i det konkret faglige knyttet til de forskellige former for erhvervsudøvelse.  Derfor kan talentet også blive beskidt.

Det erhvervsfaglige talent kræver, at hænderne bruges i materien,  hvad enten den er menneskelig afføring, mad, træ eller organisering. Her kan erfaringerne fra Skills uden tvivl spille en stor rolle også uden at gøre alle talentforløb til konkurrenceforløb.

Der ligger en udfordring og masser af muligheder i at udvikle en talentdidaktik – hvad er talent i de forskellige former faglært arbejde?

Hvad skal åbne det talentfulde arbejde, hvad skal åbne den talentfulde elev sans for det talentfulde arbejde? Hvordan skal lærerrollen udfolde sig i talentforløbene? Hvordan skal vi arbejde med en fjerneste udviklingszone for eleven som motivation?

Dele af den danske talent tradition skriver sig også ind i en demokratisk tradition. Vi ønsker ikke fjerne eliter eller elitære uddannelsesformer. Smedens talent giver resultat her og nu og i det danske hverdagsliv. Vi elsker Preben Elkjærs talent, fordi det også blev forvaltet med et glimt i øjet og en fræk bemærkning. Danfoss og Novo blander sig i den danske samfundsdebat også aktuelt om regeringens prioriteringen af talent forvaltningen i Danmark. I erhvervsuddannelserne kan vi følge op på den dannelsestradition i talentuddannelsen. Dels ved at gøre talentspotning dobbeltsporet. Både at lede efter talentet hos alle elever og få det udfoldet. Og ved at finde og kæle for talentet hos de særligt dygtige. Kun på den måde kan vi forfølge reformens intention om, at alle elever skal kunne blive så dygtige som muligt. Dels ved ikke at isolere talentforløb fra den øvrige undervisning, men netop ved at gøre den tilgængelig for alle elever. På den måde kan talentudvikling motivere mange. Og ved at integrere et dannelsesbegreb, der knytter sig til en faglig stolthed, der også er ydmyg i forhold til både andre fag og kolleger.

EPUC har gode og brugbare erfaringer med talentudvikling, beskrivelse og konkret undervisning. Vi kan gøre det praksisnært og fleksibelt. Det kan dreje sig om aktiviteter fra pædagogiske dage, over mindre udviklingsforløb til forløb med fokus på den enkelte lærers kompetenceudvikling. Talentaktiviteter kan også kombineres med differentiering, med innovation, med feedback eller andre konkrete behov.

Hvis I kan bruge os til noget, så kontakt os for en uforpligtende samtale.