Elevcentreret skoleledelse
Hvad er god skoleledelse? Dette spørgsmål stilles tit i dagligdagen blandt både lærere og ledere på erhvervsskolerne.
Svarene er ofte uklare og afhængige af personlige referencer mere end af klare kriterier for det gode pædagogiske ledelsesarbejde.
Viviane Robinson giver med sin bog Elevcentreret skoleledelse nogle velunderbyggede bud på det spørgsmål og hvordan der kan arbejdes med skoleledelse.
Den forskning, bogen bygger på, er af samme type som den, John Hattie bedriver. Den er først og fremmest kendetegnet ved at bygge på et meget stort
datagrundlag og søger efter det, der i praktiske handlingerne virker på skolerne.
Viviane Robinson har en sympatisk og eftertænksom målestok for, hvad god uddannelsesledelse skal måles på. Det beskriver hun i bogens første kapitel:
” I denne bog er målestokken for effekten af uddannelsesledelse, i hvor høj grad den påvirker læringen og resultaterne for de elever, som lederen har ansvar for……
Men det, der er på spil her, er viljen til at bedømme det uddannelsesmæssige ledelsesarbejde ud fra dets indvirkning på elevernes uddannelsesmæssige resultater.
Forbedrer skoleledelsens beslutninger og handlinger undervisningen på en måde, så de gavner elevernes læring, eller er de så langt fra virkeligheden i klasseværelset,
at ledelsen reelt tilfører læringen meget lidt værdi.”
Målt på denne målestok kan der føres mange og betydningsfulde diskussioner om, hvad der er det centrale i arbejdet med uddannelses- og skoleledelse.
Fra forskning bag bogen fokuseres på fem dimensioner som afgørende i den elevcentrerede skoleledelse:
- Fastsættelse af mål og forventninger
- Strategisk ressourceanvendelse
- Sikring af høj kvalitet i undervisningen
- Ledelse af læreres læring og udvikling
- Sikring af et velordnet og trygt miljø
De fem dimensioner kobles i bogen med tre kompetencer i elevcentreret ledelse:
- Anvendelse af relevant viden
- Løsning af komplekse problemer
- Opbygning af tillid i relationer
De tre kompetencer behandles i bogens kapitel 2 på en praksisnær og anvendelig måde. Balancen mellem det overordnede og detaljerigdommen i den relativ
korte gennemgang kan diskuteres. Den består bl.a. i en række fine skemaer/modeller, der stiller skarpt på praksisnære problemstillinger indenfor de tre kompetenceområder.
Disse problemstillinger hører tydeligvis til på folkeskoleområdet, men er de kan oversættes til erhvervsuddannelse. De fem dimensioner behandles i hver sit kapitel
Kapitlet Fastsættelse af mål og forventninger har på den ene side nogle udmærkede pointer om arbejdet med mål. På den anden side bliver det en smule uklart, når der tales om mål på mange forskellige niveauer uden en klar skelnen mellem elevernes læringsmål, lærernes udviklingsmål og ledelsens strategiske mål. Det gør afsnittet lidt uklart. Til gengæld indeholder kapitlet en rigtig god pointe om samklangen mellem ledelsens værdier og visioner og lærernes samme. Ledelsens værdier og visioner om det nye må holdes op mod de værdier og de ændringer, lærerne kan begejstres for. For på den måde at skabe ægte fælles visioner.
Kapitlet Strategisk ressourceanvendelse peger ind i en række aktuelle problemstillinger i dagens ledelse på erhvervsuddannelserne. Fx det der i bogen kaldes undervisnings- ressourcer eller værktøjer, som også er kendt som undervisningsmidler. Her handler det om de overvejelser, lederen kan arbejde med i forhold til analyse, overvejelser og beslutninger angående indkøb og anvendelse af undervisningsmidler. Det kan give stof til eftertanke i forhold til ofte ganske kostbare digitale investeringer. Når der ikke er foretaget grundige didaktisk og pædagogisk analyse af kvaliteten.
I Kapitlet Sikring af høj kvalitet i undervisningen præciseres i starten “Målet for undervisningsorienteret ledelse er forbedring af undervisningen og læringen gennem lederes involvering i koordineringen og evalueringen af undervisningen.” Det indkredser fint formålet med den pædagogiske ledelse på erhvervsuddannelserne.
Videre sætter kapitlet fokus på en række centrale problemer i sikringen af kvaliteten og på ledelsens rolle heri. Det handler her om noget, der ligner tilfredshedsundersøgelser og andre evalueringer på erhvervsskolerne. Fx ledelse der fremmer en sammenhængende undervisning. Her beskrives præcist de overordnede elementer og sammenhænge, ledelsen skal fokusere for rammesætte og understøtte en sammenhængende undervisning.
Her rejses det væsentlige spørgsmål om balancen mellem på den ene side en åben og fælles lærekultur og på den anden side lærerens didaktiske autonomi. En problematik der aktuelt har svært ved at balancere på erhvervsskolerne. Her belyses den nøgternt og uden de sædvanlige jubelløsninger.
I bogens måske mest centrale kapitel rejses spørgsmålet kriterier for vurdering af kvalitetsundervisning. Samtidig efterlyses en teori om dette. Det er en vigtig og relevant diskussion for alle, der beskæftiger sig med undervisning. Kapitlet afsluttes med gode bud på arbejdet med opbygning af en undersøgelses-og evalueringskultur på baggrund af evidens. Grundtanken i kapitlet Ledelse af lærernes læring og udvikling er ” hvordan ledere kan opbygge kapacitet på deres skoler ved at integrere det at udføre arbejdet med det at lære, hvordan arbejdet forbedres”.
I kapitlet sættes bl.a. fokus på nødvendigheden af at se på lærerudvikling som en kollektiv bestræbelse. Og der peges på de problematiske elementer i dette arbejde. Kapitlet udpeger lærernes professionelle læringsfællesskaber som en effektiv organisering. Fordi ledelsen gennem disse fællesskaber giver lærerne muligheder for at lære i og af praksis og for at styrke både det individuelle og kollektive ansvar.
“Effektiv faglig udvikling bygger på en grundig forståelse af elevernes læringsbehov og på en analyse af, hvad lærerne skal lære for at opfylde disse”
Den proces kræver selvsagt, at lederne går tæt på elevernes læreprocesser og på den måde, lærerne forvalter undervisningen på. I et hele taget er det kendetegnende ved bogen, at lederne rykker tæt på, forholder sig til og deltager i udvikling af undervisnings- og læringspraksis. På den måde er det en befriende bog, der går uden om managementteori og forholder sig til det, skolen er sat i verden for. Selvom den tager udgangspunkt i grundskole er det meste inspirerende i forhold til ledelsespraksis på erhversskolerne.
Elevcentreret skoleledelse af Viviane Robinson
i serien Ledelse for læring på forlaget Dafolo
Anmeldt af Karsten Holm Sørensen, EPUC
