Nyt fra reformen på skoleområdet

Boganmeldelser

En anderledes bog om pædagogisk ledelse

pædagogisk ledelse

En anderledes bog om pædagogisk ledelse

Bæredygtig skoleledelse 

af Andy Hargreaves og Dean Fink på forlaget Klim

Dette er ikke en helt almindelig bog om skoleledelse. Den adskiller sig såvel i form som indhold fra det sparsomme udvalg af litteratur, der er kommet på dansk om emnet.

Det er tydeligvis forfatternes tilgang, at de sætter lighedstegn mellem skoleledelse og pædagogisk ledelse. Bogen har fokus er på at lede elevernes  og lærernes læreprocesser frem for økonomi og logistik. Det er en stor befrielse, at der sættes fokus på det indholdsmæssige i skoleledelsen og ikke i alle mulige fikse teorier og ideer om  generel ledelse, som overføres til skoleområdet.

Bogen bygger på et meget stort empirisk materiale, som forfatterne har fra såvel egne som andres projekter om ledelses og skoleudvikling. Det afspejles i det store noteapparat.

Men her er ikke tale om en klassisk videnskabelig fremstilling, der er derimod tale om en lidt vild formidlingsmåde. Den svinger mellem en nærmest essayistisk form, hvor der inddrages historiske, biologiske og dagligdags eksempler, formidling af erfaringer fra skoleledelse på konkrete skoler og  normative retnings linjer for, hvad der karakteriserer god skoleledelse.

Det er bogens  dagsorden, at skoleledelse handler om pædagogisk ledelse og endnu mere præcist om ledelse af læring. Budskabet er, at lederen skal rykke tæt på elevernes læreprocesser og lærernes undervisning. I bogen fokuseres der bl.a. på opgaverne med at:

  • være brændende fortalere for og forsvarere af dyb og bred læring
  • lade læring gå forud for prøver
  • gøre læring til topprioritet sådan at diskussioner om adfærd, budget og bustider altid tager udgangspunkt i spørgsmålet: På hvilken måde vil det være med til at forbedre og ikke forringe elevernes læring?
  • gøre læring gennemsigtig blandt undervisere på en skole blandt andet ved indførsel af åben dør og andre observationer kollegaer mellem.
  • være allestedsnærværende i læringen gennem synlighed i klasseværelser og i forhold til lærernes arbejde i øvrigt
  • demonstrere forskningsbaseret ledelse ved at fremme den aktive diskussion af læring gennem kritisk gennemgang af forskning om den bedste læringspraksis og undersøgelse af læringsstrategier og resultater på egen skole

 

Listen er længere, dette er for at angive den retning bogens bud på “god ledelse” går i. Det er meget sammenfaldende med den diskussion, der aktuelt foregår om at fremme pædagogisk ledelse i de danske erhvervsuddannelser.

Bæredygtighedsbegrebet behandles på en tankevækkende måde. Med udgangspunkt i økologisk bæredygtighed, over bæredygtighed i virksomheder rækker forfatterne frem til bæredygtig forandring på skoler og bæredygtig skoleledelse. Den bygger på syv principper for, hvordan der kan arbejdes med holdbar skoleudvikling og skoleledelse. Dette er et meget interessant aspekt i en tid, hvor mange skoleledelser hopper på det ene eller andet modefix, som de tror er skolens frelse. Denne bog peger på det lange seje træk med udvikling, der også bygger på respekt for traditionerne på skolen .

Bogen giver mange andre bud på og inspiration til udvikling af  skoleledelsesarbejdet bl.a. begrebet udbredelse i stedet for det gamle uddelegeringsbegreb som en ny måde at tænke relationerne mellem ledelse og medarbejder på.

Alt i alt en inspirerende bog om pædagogisk ledelse. Man skal som læser være opmærksom på, at den er skrevet ud fra en angelsaksisk kontekst. Det betyder, at der er en opgave med at tænke bogens fine bud ind i en dansk sammenhæng.

Titel: Bæredygtig skoleledelse

Forfattere: Andy Hargreaves & Dean Fink

Forlag: Klim

Sideantal: 289

Pris: ca. 300 kr. 

Debat

Fagligt indhold og den nye erhvervsuddannelsesreform

Diskussionerne om den kommende erhvervsuddannelsesreform kører på højtryk lige nu.  Noget har større politisk interesse end andet. Vi kunne godt tænke os, at der var mere fokus på det, der kort kan kaldes uddannelsernes indhold. Eller hvad er det, de unge skal lære? Eller hvis vi vender den om, hvilke kompetencer har det danske samfund og det danske erhvervsliv behov for?

Erhvervene ændrer og udvikler sig. Det gælder materialer, logistik, maskiner, processer, metoder, kommunikation osv. Brancherne glider mellem hinanden som følge af efterspørgsel på nye produkter og serviceydelser. Der kan nævnes en række eksempler:

  • I energiområdet opstår behov for kompetencer, der går på tværs af el og vvs faget fx i arbejdet med varmepumper, grøn energi, intelligent styring osv.
  • I andre af byggefagene er der behov for tværfaglige kompetencer og viden med større helhedsforståelse for arbejdsprocesserne på byggepladserne.
  • I detailområdet opstår hele tiden nye koncepter fx bake-off-produkter i supermarkederne.
  • Butiksslagteren fremstiller færdigretter og bageren pizze og sandwich.
  • Velfærdsteknologien på sosu-området.
  • 3 dimensionel fremstilling i metal og plastindustrien
  • I arbejdet med vindmøller og andre vedvarende energiformer opstår helt nye arbejdsopgaver, produkter og processer, som der ikke nødvendigvis er etableret uddannelser til.
  • Hele it-området er i rivende og til tider uoverskuelig udvikling. Hvordan skal uddannelserne få hold på den teknologi og udgør den en selvstændig branche?

Der kan nævnes mange andre eksempler på udviklinger, der ændrer erhverv og samfund. Under alle omstændigheder har sådanne ændringer stor indflydelse på de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Hvis uddannelserne stadig skal forsyne arbejdsmarkedet med kvalificeret arbejdskraft , der samtidig kan være med til at udvikle ydelserne – så er der i vores optik brug for at sætte fokus på, hvad der uddannes til ? Disse overvejelser må ind tænkes på flere niveauer i den nye erhvervsuddannelsesreform.

  • For det første må det ind tænkes i de faglige udvalgs beskrivelser af uddannelserne, i kompetencemålene på såvel G1, G2 og hovedforløb. Og for at dette kan realiseres må der foretages analyser af respektive fags indhold og kompetencebehov.
  • For det andet må det ind tænkes i den måde, skolerne strukturerer forløbene på. Her tænker vi på : -G1 hvor skolerne skal definere faglige retninger og organisere undervisningen inden for disse. -G2 hvor eleverne der ikke har gået på G1 skal sikres en form for tværfaglig indsigt i pågældende branche.
  • Talentforløbene på hovedforløbet må skolerne og de faglige udvalg arbejde med at gøre til lokomotiv for de tværfaglige kompetencer, der bliver mere og mere udprægede i de fleste brancheområder.

Kort sagt mener vi, at indholdsudvikling af erhvervsuddannelserne er en helt central del af kvalitetsudviklingen. Der ikke endnu er sat nok fokus på dette område, men det kan jo nås endnu. Og så har vi ikke nævnt dannelsesperspektivet. Hvilke dannelsesformer skal eleverne arbejde med for at kunne fungere og påvirke erhverv og samfund. Det må blive en anden gang. Karsten Holm Sørensen og Torben Størner, EPUC

Debat

Feedback og elevtilfredshed

– Ja, men vi tester da selvfølelig eleverne, så vi ved om de kan det, der skal til for at bestå.

Det er et typisk svar, når vi taler om feedback med lærerne. Men test  og prøver er ikke det samme som feedback på elevernes arbejdsprocesser og produkter.

Forskningsprojektet “Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsskolesystem” og Arnt Low Vestergårds ph.d. om elever på træ-uddannelsernes grundforløb viser tydeligt, at feedback har stor betydning for elevernes trivsel og tilfredshed og højner deres glæde ved at lære.
Mens manglende feedback, specielt i værkstedsundervisningen, er et stort problem. Det fremgår tydeligt af de ovennævnte undersøgelser, og en del af jer kender måske også problemet fra elevevalueringer og tilfredshedsmålinger

Derfor har vi også planlagt en konference om feedback i samarbejde med forlaget Dafolo.

Konferencen sætter fokus på, hvordan der kan arbejdes med at give eleverne feedback som fremmer trivsel og læring på baggrund af tydelige mål for læringen.

Konferencen sætter fokus et af de udviklingsområder, der også vil præge arbejdet med udviklingen af den nye erhvervsuddannelsesreform. Deltag i konferencen og kom på forkant med udviklingen!

Læs mere om konferencen her

 

konference

 

Debat

Flexuddannelsen

Flexuddannelsen


Formål? Struktur? Indhold?

Flexuddannelsen var første gang med i regeringsgrundlaget i 2011. I efteråret 2013 kom så det indtil nu mest konkrete forslag, som en del regeringsudspillet Faglært til fremtiden- bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. I indledningen til regeringsudspillet skrives:

” Regeringen vil derfor gennemføre en ambitiøs reform med grundlæggende ændringer og forbedringer af erhvervsuddannelserne”

Endvidere skrives:
”Det er regeringens mål, at vores børn og unge skal blive den bedst uddannede generation i danmarkshistorien, og at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse”
I disse to udsagn ligger to af regeringens pointer med reformudspillet for erhvervsuddannelserne:

  • at forbedre uddannelserne og højne niveauet i uddannelserne
  • at fortsætte arbejdet med at sikre 95% målsætningen

Flexuddannelsen befinder sig i dilemmaet mellem disse to indsatser. Målgruppen og formålet med flexuddannelsen beskrives således:

”Unge med svage forudsætninger skal ikke stå uden en uddannelse- og således have stor risiko for langvarig ledighed og kontanthjælp. De skal i stedet via en flexuddannelse udvikle deres grundlæggende faglige sociale og personlige kompetencer, så de kan varetage et ufaglært job på et mere kvalificeret grundlag og dermed opnå bedre beskæftigelsesmuligheder.”

Regeringens bud på dette er flexuddannelsen som beskrives som” 2årig målrettet beskæftigelsesrettet tilbud til unge under 25 år der har svage forudsætninger, at de ikke nu eller i den nærmeste fremtid – vurderes t være i stand til at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse… Fleksuddannelsen udgør en fuld ungdomsuddannelse.”

Formålet

Formålet er at oprette et uddannelsestilbud, til de unge som ikke har forudsætninger for at gennemføre en af de almindelige ungdomsuddannelser, eller et af de specielle tilbud, der allerede findes. Målgruppen er klar og det er positivt. I den hidtidige debat optræder meget divergerende opfattelser. Det kommer bl.a. af, at der er interesser på spil fra den stadig voksende uddannelsesindustri, der skal høste taxametre og honorar.
Nogle interesser trækker i retning af en genopstandelse af den fri ungdomsuddannelse, og dermed en meget bred målgruppe. Vores opfattelse er, at der er behov for noget specielt for den målgruppe, der peges på i udspillet. Men vi er heller ikke i tvivl om, at målgruppen er større end forventet.
Udspillet lægger op til, at Flexuddannelsen udgør en fuld ungdomsuddannelse til at være ufaglært! Det er problematisk af flere grunde.

For det første er det en modsigelse i at uddanne til at være ufaglært. På den måde bliver flexuddannelsen fra start placeret som ”ikke uddannelse”.

For det andet kan det diskuteres, om der er plads til endnu et uddannelsestrin i hierarkiet af uddannelser.

Og for det tredje kan det diskuteres, om der er til strækkelig undersøgelse og dokumentation for at der i erhvervslivet er beskæftigelse inden for de områder der peges på – i øvrigt noget upræcist. Vi er af den opfattelse, at et sådant udspil skal bygge på grundig analyse, der viser hvor der faktisk er beskæftigelsesåbninger for nye uddannelser.

Struktur
Strukturen i uddannelsen består af fire dele af et halv års varighed. Den udbydes af institutionssamarbejder, som eksempelvis kan omfatte erhvervsskoler, produktionsskoler, højskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler og AMU- centre. Da der også indgår erhvervstræning i de sidste tre af de fire tyve ugersforløb, skal der jo også involveres virksomheder.
Dette kæmpe netværk af samarbejdspartnere omkring uddannelsen får vores alarmklokker til at ringe. Vi har været involveret i projekter med grundforløbspakker og kombinationsforløb på tværs af erhvervsskoler og produktionsskoler. Og det er kun ganske få succeser vi har noteret os. Det brede indtryk er, at eleverne bliver kastebold mellem særinteresser, ikke nødvendigvis af ond mening, men fordi der er rigtig mange faktorer kommer i spil som logistik, økonomi, forskellige kulturer med mere. Samtidig handler det også om forståelse mellem systemerne og ønskerne om at samarbejde med elevernes uddannelse som formål. Konkluderende ser vi nogle ret massive problemer i den struktur der lægges op til. Vi mener, der må tænkes anderledes for at få effekt.

Indhold
Indholdet i uddannelsen kan forekomme tvivlsom set i forhold til målgruppens forudsætninger og specielt i forhold til motivation. Det kan blive et fejlgreb eksempelvis at starte med dansk på D niveau på første del. På netop dette felt har målgruppen i forvejen dårlige erfaringer med i bagagen.  Ligesom det er problematisk at undervise i arbejdsmarkedsparathed. Det foregår bedst gennem et praktisk fællesskab i en erhvervsmæssig kontekst. I en sammenhæng hvor eleverne arbejder og lærer indholdsmæssigt med en erhvervsmæssig praksis.
Et af de store problemer i indholdstænkningen overfor målgruppen er den manglende forbindelse mellem traditionelle skolediscipliner, dannelsesmæssige discipliner måske primært tilpasning og det erhvervsfaglige indhold. Det udgør en traditionel skolastisk almenpædagogisk tilgang og benytter ikke en erhvervspædagogisk vinkel. Vi troede, vi var kommet længere i Danmark på dette område, men det ser det ikke ud til på det politiske plan.

Opsamling
Med udgangspunkt i ovenstående mener vi:
at der til denne elevgruppe skal udvikles erhvervsuddannelsestrin, der tager udgangspunkt i solide analyser af beskæftigelsesmuligheder.
– at det skal være et decideret uddannelsestrin, der senere kan give adgang eller merit til en erhvervsuddannelse.
– at uddannelsen skal bygge videre på de gode erfaringer med at uddannelse og undervisning for denne elevgruppe tager udgangspunkt i praktiske erhvervsrettede aktiviteter.
–  at strukturen for uddannelsen bygger på afprøvede modeller, hvor vi har evidens for at de virker.

 

Debat

Ungdomsuddannelsesmiljø

Ungdomsuddannelsesmiljø

Regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne lægger megen vægt at skabe et ungdomsuddannelsesmiljø.

”De unge efterspørger et stærkt ungdomsuddannelsesmiljø” står der i udspillet. Men hvad hviler det udsagn på? Tre store, såvel kvalitative som kvantitative undersøgelser(Lene Tanggaard m.fl. ”Frafald og egagement”, Arnt Vestergaard m.fl. ”Ungdom på erhvervsuddannelserne” og Torben Pilegaard m.fl. ”Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet”) viser faktisk, at de fleste unge, der søger en erhvervsuddannelse, motiveres af forskellige former for faglig interesse. De ønsker ikke almenpædagogiske forløb og er ikke specielt fokuserede på ungdomskulturelle dagsordner. De søger derimod erhvervsfaglige udfordringer og fællesskaber.
Derfor er det afgørende, at erhvervsuddannelserne har tydelige faglige profiler og erhvervsfaglige undervisningsmiljøer. Kun på den måde fremstår uddannelserne med de særlige kendetegn, der kan give dem den anseelse, som de ikke har i dag. Det betyder også, at hver enkelt erhvervsuddannelse til fx tømrer, frisør, kontorassistent og sosu-medhjælper skal profileres tydeligt hver især. Noget, der synes nedtonet med de fire brede indgange til erhvervsuddannelserne, som kan være med til at udviske uddannelsernes forskellige særegenheder.

Endvidere lægger regeringen op til en adskillelse af unge og voksne. ”Unge under 25 skal have deres egen erhvervsuddannelse,” står der i udspillet. Ét af kendetegnene ved erhvervsuddannelserne er, at både unge og voksne udvikler sig sammen i et særligt erhvervsuddannelsesmiljø. Aldersspredningen i de nuværende erhvervsuddannelser er ikke en ligegyldig faktor, da unge og voksne lærer af hinanden. Det ved vi også fra forskning (Klaus Nielsen og Steinar Kvale ”Praktikkens læringslandskab”). Desuden vil elever og lærlinge i praktikperioderne arbejde sammen med mennesker i alle aldre og med forskellige erfaringer og kompetencer. Deres kendskab til hinanden – allerede fra tiden på skolebænken – forsvinder med regeringens opdeling af elever i unge og voksne.

epuc/ Torben og Karsten

Debat

Praksisnærhed?

 

Praksisnærhed?

I november kom regeringens udspil til en erhvervsuddannelsesreform, og sektoren er for alvor kommet på den offentlige dagsorden. Sjældent har så mange politikere og meningsdannere fløjtet med på melodien om de faglærtes betydning for udviklingen af vores samfund. Det er dog i sig selv kun glædeligt, hvis den megen omtale omsættes til en reform, som reelt betyder en positiv forandring for de ellers så udskældte erhvervsuddannelser. Og her er det endnu for tidligt at løfte armene i glæde.

Erhvervsuddannelserne er blevet reformeret radikalt to gange de sidste 25 år. Først med den såkaldte eud-reform i 1991 og Erhvervsuddannelsesreform 2000. Begge reformer blev til uden særlig forskningsbelagt viden. Derfor er det vigtigt, at regeringen bruger den viden, vi allerede har til rådighed denne gang. Her kigger jeg på et af de centrale felter i udspillet.

Reformudspillet lægger op til ændringer af struktur og rammer: En forenkling af indgangen til erhvervsuddannelserne med 4 indgange mod 12 i dag. Forenkling kan være godt, men indholdsmæssigt taler udspillet på den ene side om ”gode og robuste generelle arbejdsmarkedskompetencer” og på den anden side om ”stærke faglige kompetencer inden for et konkret fag.”
Det kan selvsagt blive svært at få enderne til at hænge sammen, når uddannelserne og hermed også den daglige undervisning skal foregå i brede indgange med mange fagligheder. Betyder det eksempelvis, at en tømmerelev og en mekaniker elev kommer til at gå i samme klasse i de første 30 uger af grundforløbet? Udspillet definerer de brede kompetencer som ”samarbejdsrelationer, opgaveplanlægning, kundekontakt, arbejdspladskompetence med videre.” Men det særlige ved erhvervsuddannelse er netop, at den slags kompetencer knytter sig til konkrete fagligheder. Arbejdet med de personlige kompetencer i erhvervsuddannelsesreform 2000 viser med al tydelighed, at almene og generelle kompetencer læres i de konkrete erhvervsfaglige sammenhænge i forhold til de konkrete erhvervs materialer, teknologier, kulturer, kommunikation, arbejdsorganiseringer og så videre.
Udspillet illustrerer selv vanskelighederne ved de fire brede indgange til erhvervsuddannelserne med eksempler som: ” Eleverne arbejder med praktiske arbejdsopgaver, der kendetegner typiske arbejdsprocesser indenfor det hovedområde, eleven har valgt”.  Men hvad betyder det så helt konkret eksempelvis inden for landbrug og fødevarer, når der skal arbejdes med grundtilberedningsmetoder i madfremstilling? Skal landmanden med gummistøvler og greb i køkkenet og gastronomen med stivet kokkehue i stalden? Eller når eleverne inden for ”hovedområdet inden for teknologi, byggeri og transport eksempelvis arbejder med tegning og konstruktion ved fremstilling af tagspær.” Hvad mon det vil fortælle chaufføren, smeden og mediegrafikeren?  Forskningen på området peger entydigt på praksisnærhed som nøglen til både eleven og det som eleven skal lære. Hvor bliver den af?

epuc/ Karsten og Torben