Praksisnærhed?
Praksisnærhed?
I november kom regeringens udspil til en erhvervsuddannelsesreform, og sektoren er for alvor kommet på den offentlige dagsorden. Sjældent har så mange politikere og meningsdannere fløjtet med på melodien om de faglærtes betydning for udviklingen af vores samfund. Det er dog i sig selv kun glædeligt, hvis den megen omtale omsættes til en reform, som reelt betyder en positiv forandring for de ellers så udskældte erhvervsuddannelser. Og her er det endnu for tidligt at løfte armene i glæde.
Erhvervsuddannelserne er blevet reformeret radikalt to gange de sidste 25 år. Først med den såkaldte eud-reform i 1991 og Erhvervsuddannelsesreform 2000. Begge reformer blev til uden særlig forskningsbelagt viden. Derfor er det vigtigt, at regeringen bruger den viden, vi allerede har til rådighed denne gang. Her kigger jeg på et af de centrale felter i udspillet.
Reformudspillet lægger op til ændringer af struktur og rammer: En forenkling af indgangen til erhvervsuddannelserne med 4 indgange mod 12 i dag. Forenkling kan være godt, men indholdsmæssigt taler udspillet på den ene side om ”gode og robuste generelle arbejdsmarkedskompetencer” og på den anden side om ”stærke faglige kompetencer inden for et konkret fag.”
Det kan selvsagt blive svært at få enderne til at hænge sammen, når uddannelserne og hermed også den daglige undervisning skal foregå i brede indgange med mange fagligheder. Betyder det eksempelvis, at en tømmerelev og en mekaniker elev kommer til at gå i samme klasse i de første 30 uger af grundforløbet? Udspillet definerer de brede kompetencer som ”samarbejdsrelationer, opgaveplanlægning, kundekontakt, arbejdspladskompetence med videre.” Men det særlige ved erhvervsuddannelse er netop, at den slags kompetencer knytter sig til konkrete fagligheder. Arbejdet med de personlige kompetencer i erhvervsuddannelsesreform 2000 viser med al tydelighed, at almene og generelle kompetencer læres i de konkrete erhvervsfaglige sammenhænge i forhold til de konkrete erhvervs materialer, teknologier, kulturer, kommunikation, arbejdsorganiseringer og så videre.
Udspillet illustrerer selv vanskelighederne ved de fire brede indgange til erhvervsuddannelserne med eksempler som: ” Eleverne arbejder med praktiske arbejdsopgaver, der kendetegner typiske arbejdsprocesser indenfor det hovedområde, eleven har valgt”. Men hvad betyder det så helt konkret eksempelvis inden for landbrug og fødevarer, når der skal arbejdes med grundtilberedningsmetoder i madfremstilling? Skal landmanden med gummistøvler og greb i køkkenet og gastronomen med stivet kokkehue i stalden? Eller når eleverne inden for ”hovedområdet inden for teknologi, byggeri og transport eksempelvis arbejder med tegning og konstruktion ved fremstilling af tagspær.” Hvad mon det vil fortælle chaufføren, smeden og mediegrafikeren? Forskningen på området peger entydigt på praksisnærhed som nøglen til både eleven og det som eleven skal lære. Hvor bliver den af?
epuc/ Karsten og Torben