Læringsmål og taksonomiske redskaber – Anmeldelse

Kirsten Frøhlich Brønd med flere

Læringsmål og taksonomiske redskaber.
Dafolo 2015

Antologien indgår i serien Undervisning og læring.

Læringsmål og taksonomiske redskaber er en antologi skrevet af en række  danske  og udenlandske forskere, konsulenter og en enkelt skoleleder. Bogen er tydeligvis rettet mod folkeskolens praksis og reformen fra 2014.
Men det hindrer ikke, at dele af bogen kan være en god inspiration til “oversættelsesarbejdet” fra kompetencemål til læringsmål i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen. Ikke mindst fordi der ikke er skrevet meget om taksonomier i en erhvervspædagogisk sammenhæng.

Denne anmeldelse koncentrerer sig om det brugbare og inspirerende i bogen, til arbejdet med udvikling af taksonomier og målbeskrivelser i erhvervsuddannelserne.

Forlagets introduktion er en udmærket indføring i taksonomibegrebet og den målstyrede undervisning, men det er også en advarsel mod overdrivelse i brug af begrebet/redskabet “teachning to the taxonomy.”
I meget forkortet form drejer det sig om:

• Der er gode argumenter for og det er forskningsmæssigt underbygget, at det virker at arbejde med mål, målstyret undervisning, herunder med taksonomier og tydelige mål for elevernes læring
• Men bliver målene for snævre, kortsigtede, rigide eller urealistiske, opstår der risiko for, at målene på et område fravælger noget væsentlig på andre områder
• Taksonomier hjælper med at nedbryde mål i overskuelige småbidder. Det udpeger retning i undervisningen, men kan også medføre en overfokusering på det fastlagte mål, som fjerner fokus fra det uforudsete vigtige, der kan dukke op undervejs
• I undervisning sker ofte noget lidt andet end det planlagte. Eleverne har det med at være forskellige og det hele begynder jo først for alvor, når eleven respondere på undervisningen. Selvom undervisningen kræver plan, mål og taksonomier kræver den også, at der kan afviges i forhold til elevernes feedback. Med erfaringer fra udlandet advares der mod en skematisk undervisning med overproduktion af skriftlig dokumentation, der følger diverse mål, planer og taksonomier men som ikke er smidige i forhold til den kommunikation, der rent faktisk sker i undervisningen.

Andre udmærkede pointer er fx, at taksonomier skal forenkle uden at forsimple. En forsimpling  kan føre til reduktionisme, hvor virkelighedens kompleksitet forvrænges. Og endelig advarslen om faren for et ensidigt fokus på det kognitive. Netop det er centralt i erhvervsuddannelserne  med mange sanselige og kropslige læreprocesser.

Bodil Nielsens artikel handler om sammenhængen mellem undervisningsmål og læringsmål, behovet for tydelige læringsmål, lærergruppens samarbejde om udviklingen af disse mål og om nødvendigheden af det fælles arbejde med at beskrive kriterier. Grundlaget for artiklen er folkeskolen, men med en smule oversættelse er den meget anvendelig i erhvervsuddannelserne.

Fem kapitler i bogen handler om hver sin taksonomi:

• Bloom
• Krathwool
• Simpson
• Solo
• Marzano

Solos og Marzanos taksonomierne springer vi over her. De er, efter vores vurdering, ikke velegnede til anvendelse i erhvervsuddannelserne .

En god præsentation af Blooms taksonomi, herunder hans reviderede taksonomi. Forfatteren opstiller udmærkede praksiseksempler med henblik på taksonomi i den didaktiske planlægning. Hiim og Hippe inddrages, det er der nok ikke så meget nyt i for lærere på erhvervsuddannelserne.
Krathwohls taksonomi for affektiv læring dækker de holdningsmæssige og dannelsesmæssige sider af læring og undervisning. Det belyser Trine Gustafson fint med gode eksempler på, hvordan kompetencer på tre forskellige niveauer kan beskrives. Denne vinkel er velegnet i forhold til holdningsaspekterne i målene på erhvervsuddannelserne. På grundforløb 1 er de vinkler funktionelle i specielt i erhvervsfagene. Men også brugbare i de mere holdningsprægede dele af kompetencerne på hovedforløbene.
Trine Gustafson har skrevet en god artikel med udgangspunkt i Simpsons taksonomi for psykomotorisk læring. Denne udmærkede men noget komplekse taksonomi  gør hun mindre kompleks til en taksonomi på tre niveauer, som kan være meget anvendelig i forhold til de kropslige læreprocesser på erhvervsuddannelserne.

Bogens tredje del Anvendelse af taksonomiske redskaber i praksis er i høj grad præget af folkeskolens Fælles mål. Alligevel indeholder to af fire kapitler gode og funktionelle tilgange til arbejdet med mål og taxonomi i praksis. Lene Skovbo Heckmann gør i sin artikel gode betragtninger om, hvordan måltaksonomier kan støtte elevernes læring med fokus på udarbejdelse af måltaksonomier.
Victoria Grønning Iverssøn beskriver i Anvendelse af taksonomier på elevniveau  eksempler fra undervisningen. Der er god inspiration at hente til erhvervsuddannelserne. Fx udfolder hun med baggrund i Professor Jens Rasmussens handlingsanvisninger til målstyret undervisning og Blooms taksonomi, hvordan en tretrins målbeskrivelse kan se ud og omsætter den til et målark med barometer til eleverne.

Bogen præsenterer samlet set en udmærket introduktion og inspiration til arbejdet med målbeskrivelser og taksonomier i erhvervsuddannelserne. Den disciplin er aktualiseret med erhvervsuddannelsesreformen. Antologien kræver lidt oversættelse fra folkeskolekonteksten til erhvervsuddannelserne. På den måde understreger den, at der mangler kvalificeret litteratur om mål og taksonomier på erhvervsuddannelserne.