Tag EPUC med i dialogen omkring udviklingen af jeres skole

epuc referencer

et uddrag…

Synlig læring – et udviklings og implementeringsprojekt på Svendborg Erhvervsskole
EPUC er konsulenter på et udviklingsprojekt på Svendborg Erhvervsskole. Det går kort fortalt ud på, at hele skolen arbejder med at konkretisere og implementere John Hattie’s tankesæt om synlig læring i undervisningen.
Projektet omfatter HHX og HTX og alle erhvervsuddannelserne.

Implementering af ”Fælles didaktisk pædagogisk grundlag”
EPUC arbejder med grundlaget i forhold til flere skoler, eksempelvis et udviklings- og implementeringsprojekt på Sosu Esbjerg, et på Sosu Århus, et pilotprojekt på Uddannelsescenter Holstebro og et projekt i et samarbejde mellem Kold College og Svendborg Erhvervsskole.

Projektet på Sosu Esbjerg startede i august 13 og rækker ind i foråret 15. Aktuelt er der udviklet og beskrevet et ”Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag” og vi arbejder nu med implementeringen af det i afdelinger og team. Der er fokus på en fælles forståelse af og for de begreber, der anvendes på skolen og på at udvikle en fælles praksis med udgangspunkt i grundlaget. I denne forbindelse er der igangsat fire udviklingsprojekter og der afholdes en række pædagogiske dage.

På Sosu Århus startede processen i efteråret 2013 og her har ledelsen med udgangspunkt i ministeriets udpegede områder og skolens strategi fokuseret 6 områder. Processen startede med at skabe fælles forståelser for udviklingsprocessen på fælles samlinger. Nu arbejder skolens teams med at udfolde de seks områder i konkret undervisning og læring. Fokus er på styrket differentiering, stærkere kobling mellem uddannelsens skoledel og praktikdel, bedre skolemiljø, erhvervsfaglighed og praksisnærhed, fællesskaber og netværk, innovation og produktive læreprocesser.
Arbejdet med udvikling og afprøvning i praksis fører til et grundlag, der siger noget præcist om, hvad der virker på Sosu Århus.

Klar til praktik – 7 tekniske skoler
Projektet handler om at skaffe flere praktikpladser og alle 7 tekniske skoler i Region Syd deltager. Projektet er finansieret af Region Syd. Det drejer sig om, hvordan skolerne kan forbedre deres eget arbejde og hvordan samarbejdet med virksomheder kan udvikles – virksomheder med lærlinge, godkendte virksomheder uden lærlinge og ikke godkendte virksomheder. Det er tale om et flerårigt projekt. EPUC deltager som evaluatorer i projektet.

Fiskeriskolen – praksisnær undervisning og anerkendende pædagogik
Projektet handler om praksisnær undervisning og anerkendende pædagogik. Alle faglærere på skolen deltager og i dele af projektet også andre personalegrupper. Der er tale om et langvarigt projekt med fælles dage, udviklingsarbejde, sparring på nye elevopgaver og undervisningsmaterialer. Faglærerne arbejder med opgaver knyttet deres konkrete praksis og temaerne på fællesdagen.

Tec – praksisnær teori
Projektet drejer sig om VVS-afdelingens hovedforløb og handler om at udvikle den praksisnære undervisning især i forhold til teoriundervisningen og grundfagene og om evalueringen i den praksisnære undervisning. Der er tale om et længerevarende projekt med fælles udviklingsdage, sparring på elevopgaver, udvikling af undervisningsforløb og indretning af undervisningslokaler.

Virksomhedsforløb
Der er et stort behov for løbende ajourføring og udvikling af lærernes erhvervsfaglige kompetencer eller erhvervskundskab. EPUC har udviklet forskellige modeller til virksomhedsforløb for lærerne. Forløbene drejer sig om at gennemføre feltarbejde på virksomheder eller andre praktiksteder og foretage didaktisk oversættelse af feltarbejdet til undervisning. Forløbene er også blevet til i samarbejde med skoler og kan kombineres med et modul i den erhvervspædagogiske diplomuddannelse.

Diplommuduler
EPUC udbyder diplommoduler i samarbejde med UC Syd. Vi arbejder i øjeblikket flere hold til modul 2 og 4 indenfor den erhvervspædagogiske diplomuddannelse, som vi har tilpasset til ledere.

Derudover…
… har EPUC en lang række andre opgaver i form af foredrag, enkeltstående pædagogiske dage, skriveopgaver. Ligesom vi lige nu samarbejder med en række skoler om udviklingsprojekter i forbindelse med reformprocessen.