Fagligt indhold og den nye erhvervsuddannelsesreform
Diskussionerne om den kommende erhvervsuddannelsesreform kører på højtryk lige nu. Noget har større politisk interesse end andet. Vi kunne godt tænke os, at der var mere fokus på det, der kort kan kaldes uddannelsernes indhold. Eller hvad er det, de unge skal lære? Eller hvis vi vender den om, hvilke kompetencer har det danske samfund og det danske erhvervsliv behov for?
Erhvervene ændrer og udvikler sig. Det gælder materialer, logistik, maskiner, processer, metoder, kommunikation osv. Brancherne glider mellem hinanden som følge af efterspørgsel på nye produkter og serviceydelser. Der kan nævnes en række eksempler:
- I energiområdet opstår behov for kompetencer, der går på tværs af el og vvs faget fx i arbejdet med varmepumper, grøn energi, intelligent styring osv.
- I andre af byggefagene er der behov for tværfaglige kompetencer og viden med større helhedsforståelse for arbejdsprocesserne på byggepladserne.
- I detailområdet opstår hele tiden nye koncepter fx bake-off-produkter i supermarkederne.
- Butiksslagteren fremstiller færdigretter og bageren pizze og sandwich.
- Velfærdsteknologien på sosu-området.
- 3 dimensionel fremstilling i metal og plastindustrien
- I arbejdet med vindmøller og andre vedvarende energiformer opstår helt nye arbejdsopgaver, produkter og processer, som der ikke nødvendigvis er etableret uddannelser til.
- Hele it-området er i rivende og til tider uoverskuelig udvikling. Hvordan skal uddannelserne få hold på den teknologi og udgør den en selvstændig branche?
Der kan nævnes mange andre eksempler på udviklinger, der ændrer erhverv og samfund. Under alle omstændigheder har sådanne ændringer stor indflydelse på de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Hvis uddannelserne stadig skal forsyne arbejdsmarkedet med kvalificeret arbejdskraft , der samtidig kan være med til at udvikle ydelserne – så er der i vores optik brug for at sætte fokus på, hvad der uddannes til ? Disse overvejelser må ind tænkes på flere niveauer i den nye erhvervsuddannelsesreform.
- For det første må det ind tænkes i de faglige udvalgs beskrivelser af uddannelserne, i kompetencemålene på såvel G1, G2 og hovedforløb. Og for at dette kan realiseres må der foretages analyser af respektive fags indhold og kompetencebehov.
- For det andet må det ind tænkes i den måde, skolerne strukturerer forløbene på. Her tænker vi på : -G1 hvor skolerne skal definere faglige retninger og organisere undervisningen inden for disse. -G2 hvor eleverne der ikke har gået på G1 skal sikres en form for tværfaglig indsigt i pågældende branche.
- Talentforløbene på hovedforløbet må skolerne og de faglige udvalg arbejde med at gøre til lokomotiv for de tværfaglige kompetencer, der bliver mere og mere udprægede i de fleste brancheområder.
Kort sagt mener vi, at indholdsudvikling af erhvervsuddannelserne er en helt central del af kvalitetsudviklingen. Der ikke endnu er sat nok fokus på dette område, men det kan jo nås endnu. Og så har vi ikke nævnt dannelsesperspektivet. Hvilke dannelsesformer skal eleverne arbejde med for at kunne fungere og påvirke erhverv og samfund. Det må blive en anden gang. Karsten Holm Sørensen og Torben Størner, EPUC