Feedback og elevtilfredshed
– Ja, men vi tester da selvfølelig eleverne, så vi ved om de kan det, der skal til for at bestå.
Det er et typisk svar, når vi taler om feedback med lærerne. Men test og prøver er ikke det samme som feedback på elevernes arbejdsprocesser og produkter.
Forskningsprojektet “Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsskolesystem” og Arnt Low Vestergårds ph.d. om elever på træ-uddannelsernes grundforløb viser tydeligt, at feedback har stor betydning for elevernes trivsel og tilfredshed og højner deres glæde ved at lære.
Mens manglende feedback, specielt i værkstedsundervisningen, er et stort problem. Det fremgår tydeligt af de ovennævnte undersøgelser, og en del af jer kender måske også problemet fra elevevalueringer og tilfredshedsmålinger
Derfor har vi også planlagt en konference om feedback i samarbejde med forlaget Dafolo.
Konferencen sætter fokus på, hvordan der kan arbejdes med at give eleverne feedback som fremmer trivsel og læring på baggrund af tydelige mål for læringen.
Konferencen sætter fokus et af de udviklingsområder, der også vil præge arbejdet med udviklingen af den nye erhvervsuddannelsesreform. Deltag i konferencen og kom på forkant med udviklingen!