Flexuddannelsen var første gang med i regeringsgrundlaget i 2011. I efteråret 2013 kom så det indtil nu mest konkrete forslag, som en del regeringsudspillet Faglært til fremtiden- bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. I indledningen til regeringsudspillet skrives:

” Regeringen vil derfor gennemføre en ambitiøs reform med grundlæggende ændringer og forbedringer af erhvervsuddannelserne”

Endvidere skrives:
”Det er regeringens mål, at vores børn og unge skal blive den bedst uddannede generation i danmarkshistorien, og at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse”
I disse to udsagn ligger to af regeringens pointer med reformudspillet for erhvervsuddannelserne:

• at forbedre uddannelserne og højne niveauet i uddannelserne
• at fortsætte arbejdet med at sikre 95% målsætningen

Flexuddannelsen befinder sig i dilemmaet mellem disse to indsatser. Målgruppen og formålet med flexuddannelsen beskrives således:

”Unge med svage forudsætninger skal ikke stå uden en uddannelse- og således have stor risiko for langvarig ledighed og kontanthjælp. De skal i stedet via en flexuddannelse udvikle deres grundlæggende faglige sociale og personlige kompetencer, så de kan varetage et ufaglært job på et mere kvalificeret grundlag og dermed opnå bedre beskæftigelsesmuligheder.”

Regeringens bud på dette er flexuddannelsen som beskrives som” 2årig målrettet beskæftigelsesrettet tilbud til unge under 25 år der har svage forudsætninger, at de ikke nu eller i den nærmeste fremtid – vurderes t være i stand til at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse… Fleksuddannelsen udgør en fuld ungdomsuddannelse.”

Formålet

Formålet er at oprette et uddannelsestilbud, til de unge som ikke har forudsætninger for at gennemføre en af de almindelige ungdomsuddannelser, eller et af de specielle tilbud, der allerede findes. Målgruppen er klar og det er positivt. I den hidtidige debat optræder meget divergerende opfattelser. Det kommer bl.a. af, at der er interesser på spil fra den stadig voksende uddannelsesindustri, der skal høste taxametre og honorar.
Nogle interesser trækker i retning af en genopstandelse af den fri ungdomsuddannelse, og dermed en meget bred målgruppe. Vores opfattelse er, at der er behov for noget specielt for den målgruppe, der peges på i udspillet. Men vi er heller ikke i tvivl om, at målgruppen er større end forventet.
Udspillet lægger op til, at Flexuddannelsen udgør en fuld ungdomsuddannelse til at være ufaglært! Det er problematisk af flere grunde.

For det første er det en modsigelse i at uddanne til at være ufaglært. På den måde bliver flexuddannelsen fra start placeret som ”ikke uddannelse”.

For det andet kan det diskuteres, om der er plads til endnu et uddannelsestrin i hierarkiet af uddannelser.

Og for det tredje kan det diskuteres, om der er til strækkelig undersøgelse og dokumentation for at der i erhvervslivet er beskæftigelse inden for de områder der peges på – i øvrigt noget upræcist. Vi er af den opfattelse, at et sådant udspil skal bygge på grundig analyse, der viser hvor der faktisk er beskæftigelsesåbninger for nye uddannelser.

Struktur
Strukturen i uddannelsen består af fire dele af et halv års varighed. Den udbydes af institutionssamarbejder, som eksempelvis kan omfatte erhvervsskoler, produktionsskoler, højskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler og AMU- centre. Da der også indgår erhvervstræning i de sidste tre af de fire tyve ugersforløb, skal der jo også involveres virksomheder.
Dette kæmpe netværk af samarbejdspartnere omkring uddannelsen får vores alarmklokker til at ringe. Vi har været involveret i projekter med grundforløbspakker og kombinationsforløb på tværs af erhvervsskoler og produktionsskoler. Og det er kun ganske få succeser vi har noteret os. Det brede indtryk er, at eleverne bliver kastebold mellem særinteresser, ikke nødvendigvis af ond mening, men fordi der er rigtig mange faktorer kommer i spil som logistik, økonomi, forskellige kulturer med mere. Samtidig handler det også om forståelse mellem systemerne og ønskerne om at samarbejde med elevernes uddannelse som formål. Konkluderende ser vi nogle ret massive problemer i den struktur der lægges op til. Vi mener, der må tænkes anderledes for at få effekt.

Indhold
Indholdet i uddannelsen kan forekomme tvivlsom set i forhold til målgruppens forudsætninger og specielt i forhold til motivation. Det kan blive et fejlgreb eksempelvis at starte med dansk på D niveau på første del. På netop dette felt har målgruppen i forvejen dårlige erfaringer med i bagagen.  Ligesom det er problematisk at undervise i arbejdsmarkedsparathed. Det foregår bedst gennem et praktisk fællesskab i en erhvervsmæssig kontekst. I en sammenhæng hvor eleverne arbejder og lærer indholdsmæssigt med en erhvervsmæssig praksis.
Et af de store problemer i indholdstænkningen overfor målgruppen er den manglende forbindelse mellem traditionelle skolediscipliner, dannelsesmæssige discipliner måske primært tilpasning og det erhvervsfaglige indhold. Det udgør en traditionel skolastisk almenpædagogisk tilgang og benytter ikke en erhvervspædagogisk vinkel. Vi troede, vi var kommet længere i Danmark på dette område, men det ser det ikke ud til på det politiske plan.

Opsamling
Med udgangspunkt i ovenstående mener vi:
– at der til denne elevgruppe skal udvikles erhvervsuddannelsestrin, der tager udgangspunkt i solide analyser af beskæftigelsesmuligheder.
– at det skal være et decideret uddannelsestrin, der senere kan give adgang eller merit til en erhvervsuddannelse.
– at uddannelsen skal bygge videre på de gode erfaringer med at uddannelse og undervisning for denne elevgruppe tager udgangspunkt i praktiske erhvervsrettede aktiviteter.
–  at strukturen for uddannelsen bygger på afprøvede modeller, hvor vi har evidens for at de virker.