Anmeldelser og kort om bøger vi har på hylden eller netop har læst
Læringsmål og taksonomiske redskaber – Anmeldelse
Kirsten Frøhlich Brønd med flere
Læringsmål og taksonomiske redskaber.
Dafolo 2015
Antologien indgår i serien Undervisning og læring.
Læringsmål og taksonomiske redskaber er en antologi skrevet af en række danske og udenlandske forskere, konsulenter og en enkelt skoleleder. Bogen er tydeligvis rettet mod folkeskolens praksis og reformen fra 2014.
Men det hindrer ikke, at dele af bogen kan være en god inspiration til “oversættelsesarbejdet” fra kompetencemål til læringsmål i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen. Ikke mindst fordi der ikke er skrevet meget om taksonomier i en erhvervspædagogisk sammenhæng.
Denne anmeldelse koncentrerer sig om det brugbare og inspirerende i bogen, til arbejdet med udvikling af taksonomier og målbeskrivelser i erhvervsuddannelserne.
Forlagets introduktion er en udmærket indføring i taksonomibegrebet og den målstyrede undervisning, men det er også en advarsel mod overdrivelse i brug af begrebet/redskabet “teachning to the taxonomy.”
I meget forkortet form drejer det sig om:
- Der er gode argumenter for og det er forskningsmæssigt underbygget, at det virker at arbejde med mål, målstyret undervisning, herunder med taksonomier og tydelige mål for elevernes læring
- Men bliver målene for snævre, kortsigtede, rigide eller urealistiske, opstår der risiko for, at målene på et område fravælger noget væsentlig på andre områder
- Taksonomier hjælper med at nedbryde mål i overskuelige småbidder. Det udpeger retning i undervisningen, men kan også medføre en overfokusering på det fastlagte mål, som fjerner fokus fra det uforudsete vigtige, der kan dukke op undervejs
- I undervisning sker ofte noget lidt andet end det planlagte. Eleverne har det med at være forskellige og det hele begynder jo først for alvor, når eleven respondere på undervisningen. Selvom undervisningen kræver plan, mål og taksonomier kræver den også, at der kan afviges i forhold til elevernes feedback. Med erfaringer fra udlandet advares der mod en skematisk undervisning med overproduktion af skriftlig dokumentation, der følger diverse mål, planer og taksonomier men som ikke er smidige i forhold til den kommunikation, der rent faktisk sker i undervisningen.
Andre udmærkede pointer er fx, at taksonomier skal forenkle uden at forsimple. En forsimpling kan føre til reduktionisme, hvor virkelighedens kompleksitet forvrænges. Og endelig advarslen om faren for et ensidigt fokus på det kognitive. Netop det er centralt i erhvervsuddannelserne med mange sanselige og kropslige læreprocesser.
Bodil Nielsens artikel handler om sammenhængen mellem undervisningsmål og læringsmål, behovet for tydelige læringsmål, lærergruppens samarbejde om udviklingen af disse mål og om nødvendigheden af det fælles arbejde med at beskrive kriterier. Grundlaget for artiklen er folkeskolen, men med en smule oversættelse er den meget anvendelig i erhvervsuddannelserne.
Fem kapitler i bogen handler om hver sin taksonomi:
- Bloom
- Krathwool
- Simpson
- Solo
- Marzano
Solos og Marzanos taksonomierne springer vi over her. De er, efter vores vurdering, ikke velegnede til anvendelse i erhvervsuddannelserne .
En god præsentation af Blooms taksonomi, herunder hans reviderede taksonomi. Forfatteren opstiller udmærkede praksiseksempler med henblik på taksonomi i den didaktiske planlægning. Hiim og Hippe inddrages, det er der nok ikke så meget nyt i for lærere på erhvervsuddannelserne.
Krathwohls taksonomi for affektiv læring dækker de holdningsmæssige og dannelsesmæssige sider af læring og undervisning. Det belyser Trine Gustafson fint med gode eksempler på, hvordan kompetencer på tre forskellige niveauer kan beskrives. Denne vinkel er velegnet i forhold til holdningsaspekterne i målene på erhvervsuddannelserne. På grundforløb 1 er de vinkler funktionelle i specielt i erhvervsfagene. Men også brugbare i de mere holdningsprægede dele af kompetencerne på hovedforløbene.
Trine Gustafson har skrevet en god artikel med udgangspunkt i Simpsons taksonomi for psykomotorisk læring. Denne udmærkede men noget komplekse taksonomi gør hun mindre kompleks til en taksonomi på tre niveauer, som kan være meget anvendelig i forhold til de kropslige læreprocesser på erhvervsuddannelserne.
Bogens tredje del Anvendelse af taksonomiske redskaber i praksis er i høj grad præget af folkeskolens Fælles mål. Alligevel indeholder to af fire kapitler gode og funktionelle tilgange til arbejdet med mål og taxonomi i praksis. Lene Skovbo Heckmann gør i sin artikel gode betragtninger om, hvordan måltaksonomier kan støtte elevernes læring med fokus på udarbejdelse af måltaksonomier.
Victoria Grønning Iverssøn beskriver i Anvendelse af taksonomier på elevniveau eksempler fra undervisningen. Der er god inspiration at hente til erhvervsuddannelserne. Fx udfolder hun med baggrund i Professor Jens Rasmussens handlingsanvisninger til målstyret undervisning og Blooms taksonomi, hvordan en tretrins målbeskrivelse kan se ud og omsætter den til et målark med barometer til eleverne.
Bogen præsenterer samlet set en udmærket introduktion og inspiration til arbejdet med målbeskrivelser og taksonomier i erhvervsuddannelserne. Den disciplin er aktualiseret med erhvervsuddannelsesreformen. Antologien kræver lidt oversættelse fra folkeskolekonteksten til erhvervsuddannelserne. På den måde understreger den, at der mangler kvalificeret litteratur om mål og taksonomier på erhvervsuddannelserne.
Ledelse i uddannelsesmiljøer
Ole Steen Andersen og Mette Lindstrøm:
Ledelse i uddannelsesmiljøer.
Gyldendal 2011.
Det flyder jo ikke ligefrem med gode bøger på dansk om ledelse af uddannelsesinstitutioner. Men for nylig blev jeg gjort opmærksom på denne bog og kastede mig over den, velvidende at forfatternes udgangspunkt ikke er ledelse af erhvervsuddannelser, men universiteter og professionshøjskoler.
Bogen er på mange måder interessant også for ledere på erhvervsskolerne. Et godt stykke hen ad vejen handler den om problemstillinger, der vedrører det at lede lærere.
En hel del af dette problemfelt går på tværs af institutionstyperne, selvom bogens case materiale tager udgangspunkt i eksempler fra universiteter og professionshøjskoler.
De ni kapitler behandler en række problemstillinger, hvor mange af dem rammer ind i forhold til pædagogisk ledelse på en erhvervsskole.
Undertegnede fik i al fald lidt at tænke over ved læsningen.
Særligt indtryk på mig gjorde følgende kapitler:
Kapitel1 hvor temaet er forandringer.
Her kommer forfatterne bl.a. ind på forskellen mellem to af de fremherskende logikker nemlig lærernes faglige logik og ledelsens styringslogik, hvor de peger på mulighedsledelse for at skabe sammenhæng mellem de to logikker. I samme kapitel berører de også forskellige syn på forandringer, tid og rammer til forandring, ledelsesopbakning og betydningen af enighed i ledelsen. Kapitlet er interessant i forhold til reformarbejdet på erhvervsskolerne.
Kapitel 2 fortsætter sporet og handler om kvalitetsudvikling af undervisningen.
Desuden handler det om andre aktuelle dilemmaer som øget lærertilstedeværelse, egen bestemmelse kontra lærersamarbejde. Og her er der to gode cases, der sætter mennesker og kultur på, hvad der er på spil, når “kampene” mellem lærerne indbyrdes og mellem lærere og ledere udfolder sig i skolehverdagen.
Kapitel 3 giver nogle fine eksempler på, hvordan man som ledelse kan arbejde med at inddrage lærerne i forandringsarbejdet for derved at sikre deres perspektiv og deres aktive medvirken i processerne og dermed også højne kvaliteten i arbejdet.
Kapitel 7 og 9 handler om det strategiske ledelsesarbejde. Det er lidt tyndt, me nogle gode hint om lærerinddragelse er værd at læse. Det kan lægge nogle spor til at udvikle perspektiverne for strategisk arbejde, der i højere grad inddrager andre lag end direktionen.
Bogen ville profitere af, at forfattere og forlag havde prioriteret strammere, hvad man egentlig vil med bogen. Man vil for meget i en relativ lille bog på ca. 200 sider oven i købet i et småt format. Nogle af afsnittene, som jeg har nævnt ovenfor, kunne med fordel have været udbygget. Et meget svagt afsnit 4 om kollegial supervision, et overfladisk afsnit om lean og et ikke særligt grundigt afsnit om mødeledelse, kunne udelades uden at bogen ville lide af det. Men alligevel en bog til inspiration.
Læst og anmeldt af Karsten Holm Sørensen
Flipped learning
Flipped learning – mere end bare video
En sympatisk lille bog. Den undersøger, hvad der ligger i begrebet flipped learning. Det sker blandt andet i et godt afsnit om begrebets historiske udvikling fra flipped classroom til flipped learning. Kort sagt handler bogen om, at it ikke blot drejer sig om at sætte strøm til de gamle papirer. Derimod at it åbner for en lang række kvalitative muligheder. Bogen peger fx på en række nye læringsresurser. Blandt andet bringer bogen en lille model SAMR, som er udmærket.
Det forekommer underligt, at det gamle hæderkronede Erhvervsskolernes Forlag udsender en bog, der ikke med et ord nævner erhvervsuddannelserne og heller ikke i sit indhold orienterer sig mod det særlige i erhvervsuddannelserne pædagogik. Og desværre er bogen præget af en lang række redaktionelle mangler. I uprioriteret rækkefølge: ikke overensstemmelse mellem begreberne i modeller og i brødteksten, en farve der er svært læselig, grødagtigt udseende faktabokse.
Roland Hachmann og Peter Holmboe:
Flipped learning
Forlag: Praxis
Isbn: 978-87-571-2825-3
Læst og anmeldt af Torben Størner
Opfindsomhed – eller Maja´s metode
Det er en fin lille bog, Lene Tanggaard har skrevet – 70 sider.
Tanggaard giver nyt liv til det gode danske ord opfindsomhed. Hun tager udgangspunkt i begreberne innovation og kreativitet. Det er begge ord, som bliver flittigt brugt i alle mulige og umulige sammenhænge. Det er derfor en god ide at gå deres brug efter i sømmene. Lt finder innovation for bredt og misbrugt og kreativitet for snævert og forbundet med noget, der næsten kræver guddommelig inspiration. Tanggaard kondenserer det vigtigste og originale i begge ord og koger det sammen til opfindsomhed. Det er befriende og inspirerende i en erhvervspædagogisk sammenhæng. Netop fordi kreativitet og innovation står i fare for at blive til pædagogisk plastik i erhvervsuddannelserne. Så god ide at gi´ renæssance til opfindsomhed. Det sker i 6 korte kapitler. Tanggaard opfordrer til at eksperimentere og lege mere for at udfordre materialer, værktøjer, metoder, traditioner, til at forbedre det allerede eksisterende. Den opfordring kan denne læser kun tilslutte sig. Og samtidig opfordre til at gøre eksperimentet til noget systematisk i erhvervsuddannelsernes didaktik. Hun henviser til learning by doing og learning by failing som frugtbare metoder. Tanggaard har blandt andet ladet sig inspirere af elektroniklærlinges arbejde og eksperimenter med materialer. Derfor bruger hun også begrebet fusk. Begrebet fusk indebærer da også brug af materialer og værktøj, men som regel har det et negativt strejf. Fordi fusk som oftest foregår uden mesters vidende og måske også uden at betale for brug af materialer og som regel ikke med opfindsomhed som mål – ud over de sorte penges opfindsomhed.
Snarere end fusk kunne barnets måde at lege på måske inspirere til eksperiment i erhvervsuddannelserne – Majas metode. Når mit barnebarn Maja leger, bruger hun mange ting til noget helt andet, end de er skabt til. Et pudebetræk bliver til en taske, piskeris til mikrofon. Hun vender og drejer materialet, forbedrer det og bruger det til noget nyt.
Bogen er inspirerende og kan anbefales.
Lene Tanggaard: Opfindsomhed – Gyldendan Business 2014
En anderledes bog om pædagogisk ledelse
Bæredygtig skoleledelse
af Andy Hargreaves og Dean Fink på forlaget Klim
Dette er ikke en helt almindelig bog om skoleledelse. Den adskiller sig såvel i form som indhold fra det sparsomme udvalg af litteratur, der er kommet på dansk om emnet.
Det er tydeligvis forfatternes tilgang, at de sætter lighedstegn mellem skoleledelse og pædagogisk ledelse. Bogen har fokus er på at lede elevernes og lærernes læreprocesser frem for økonomi og logistik. Det er en stor befrielse, at der sættes fokus på det indholdsmæssige i skoleledelsen og ikke i alle mulige fikse teorier og ideer om generel ledelse, som overføres til skoleområdet.
Bogen bygger på et meget stort empirisk materiale, som forfatterne har fra såvel egne som andres projekter om ledelses og skoleudvikling. Det afspejles i det store noteapparat.
Men her er ikke tale om en klassisk videnskabelig fremstilling, der er derimod tale om en lidt vild formidlingsmåde. Den svinger mellem en nærmest essayistisk form, hvor der inddrages historiske, biologiske og dagligdags eksempler, formidling af erfaringer fra skoleledelse på konkrete skoler og normative retnings linjer for, hvad der karakteriserer god skoleledelse.
Det er bogens dagsorden, at skoleledelse handler om pædagogisk ledelse og endnu mere præcist om ledelse af læring. Budskabet er, at lederen skal rykke tæt på elevernes læreprocesser og lærernes undervisning. I bogen fokuseres der bl.a. på opgaverne med at:
- være brændende fortalere for og forsvarere af dyb og bred læring
- lade læring gå forud for prøver
- gøre læring til topprioritet sådan at diskussioner om adfærd, budget og bustider altid tager udgangspunkt i spørgsmålet: På hvilken måde vil det være med til at forbedre og ikke forringe elevernes læring?
- gøre læring gennemsigtig blandt undervisere på en skole blandt andet ved indførsel af åben dør og andre observationer kollegaer mellem.
- være allestedsnærværende i læringen gennem synlighed i klasseværelser og i forhold til lærernes arbejde i øvrigt
- demonstrere forskningsbaseret ledelse ved at fremme den aktive diskussion af læring gennem kritisk gennemgang af forskning om den bedste læringspraksis og undersøgelse af læringsstrategier og resultater på egen skole
Listen er længere, dette er for at angive den retning bogens bud på “god ledelse” går i. Det er meget sammenfaldende med den diskussion, der aktuelt foregår om at fremme pædagogisk ledelse i de danske erhvervsuddannelser.
Bæredygtighedsbegrebet behandles på en tankevækkende måde. Med udgangspunkt i økologisk bæredygtighed, over bæredygtighed i virksomheder rækker forfatterne frem til bæredygtig forandring på skoler og bæredygtig skoleledelse. Den bygger på syv principper for, hvordan der kan arbejdes med holdbar skoleudvikling og skoleledelse. Dette er et meget interessant aspekt i en tid, hvor mange skoleledelser hopper på det ene eller andet modefix, som de tror er skolens frelse. Denne bog peger på det lange seje træk med udvikling, der også bygger på respekt for traditionerne på skolen .
Bogen giver mange andre bud på og inspiration til udvikling af skoleledelsesarbejdet bl.a. begrebet udbredelse i stedet for det gamle uddelegeringsbegreb som en ny måde at tænke relationerne mellem ledelse og medarbejder på.
Alt i alt en inspirerende bog om pædagogisk ledelse. Man skal som læser være opmærksom på, at den er skrevet ud fra en angelsaksisk kontekst. Det betyder, at der er en opgave med at tænke bogens fine bud ind i en dansk sammenhæng.
Titel: Bæredygtig skoleledelse
Forfattere: Andy Hargreaves & Dean Fink
Forlag: Klim
Sideantal: 289
Pris: ca. 300 kr.
Håndværk og livsværk
Boganmeldelse
Håndværk og livsværk
– En bog om Ejnar Pedersen. Møbelsnedker
”Mange snedkere fra min generation kunne ikke sige fem bajere med finger sprog.” Det kunne de ikke, fordi nogle af fingrene var røget i maskinerne. ”En snedker vil altid gå hen til et bord, en reol eller en stol og lade fingrene glide hen over bordfalden, langs med samlingerne eller hen over et ryglæn for at mærke, om det er ordentligt lavet.”
Begge citater fortæller om snedkerhåndværket. Håndværk og livsværk er en passende titel for en meget personlig beretning vævet sammen med snedkerhåndværkets udvikling i Ejnar Pederens livstid. For de fleste er håndværket det mest interessante. Her er mange spændende historier, oplevelser og oplysninger om møbelsnedkeriet, dets udvikling og ikke mindst succes i Danmark. Ejnar P har som inkarneret snedker arbejdet sammen med de fleste af de store i dansk møbeldesigns guldalder – Wegner, Finn Juhl Poul Kjærholm osv.
Ejnar P har haft værksted i årtier og har taget alene og sammen med andre en række initiativer til udstillinger, projekter og konkurrencer alt sammen for at fremme dansk møbelsnedkeri og håndværk i det hele taget. Og han har en mission, nemlig at pege på håndværkets værdi også i en moderne produktion og et moderne samfund. Det kan få en skriverkarl til at klappe i sine små skrivehænder.
Undervejs dukker interessante tanker op om fx det, vi i dag vil kalde eksperimenterende undervisning. ”Vi har altid haft det som en del af den uskrevne målsætning af afprøve grænserne….at strække vores kunnen og presse materialernes ydeevne til det yderste for at opnå noget uprøvet og unikt…..for at sikre, at vi ikke går i stå i faste arbejdsrutiner og vaner, men er med til at flytte grænser og skabe noget nyt og uset….det eksperimenterende skaber arbejdsglæde og baner vejen for de resultater, vi som professionelle håndværkere drømmer om…” Det er da en herlig måde at udtrykke det, vi på moderne kalder innovation. Eller på uddannelsesområdet ”Jeg havde i nogen tid gået og puslet med en tanke om at lave en skole for svende, en overbygning eller en slags master class for uddannede snedkere, der skulle have mulighed for at dygtiggøre sig og tilegne sig mere viden og kunnen. Lærerne skulle være nogle af fagets mest garvede og dygtige folk, der skulle lære fra sig og videregive deres erfaringer…..her skulle der ikke være noget med at stå og vente på at komme til maskinerne eller bruge nedslidt værktøj…det skulle være et toårigt forløb og afsluttes med afgangsopgaver, som skulle vises på en udstilling.” Man må slikke sig om munden som garvet i de danske erhvervsuddannelser!
Bogen er ikke kun interessant for snedkere og snedkerfaglærere, men for alle med interesse for og aktier i håndværk og erhvervsuddannelse.
Den sproglige udformning har journalisten Samuel Rachlin stået for.
Bogen er hermed anbefalet.
Håndværk og livsværk. Ejnar Pedersen/Samuel Rachlin
246 sider. 349 kr.
Gyldendal 2014.
Læst af Torben Størner, EPUC
Håndværk og det at være lærling
Roman:
Læretid
af Peter Frederik Jensen
Der er tale om en glimrende lille roman. Måske en smule usædvanligt at anmelde en roman på en erhvervspædagogisk hjemmeside. Men ikke helt.
Romanen handler om hovedpersonens læretid som bådebygger. Vi får ikke hans navn at vide. Det er nok ikke tilfældigt. Bogen handler nemlig om det modsatte af personlig eksponering. Denne roman handler om håndværk – i dette tilfælde bådebyggerhåndværket – og om lærlinge/håndværkerliv.
Vi får en masse at vide om værktøj, materialer arbejdsprocesser i et gammelt men stadig aktivt håndværk.
”Efter tre måneders prøvetid fik han et lærlingesæt.
En kasse med det nødvendige håndværktøj.
Skruetrækkere, dyknagle, borsæt, undersænkere, stemmejern, en dejlig, velbalanceret mukkert etc.”
”Han skærpede stemmejernet på bænksliberen. Gjorde sig umage med æggens vinkel og med ikke at slibe jernet for varmt.”
Om faglig stolthed.
”Han undrede sig over, at det han skabte med sine hænder, var reelle, virkelige genstande, der for eksempel kunne flyde. Kunne holde vand ude. Kunne fortrænge svamp. Kunne beskytte plankerne i vandlinjen mod isskruning.”
”Men det bedste var at slå døren op til pladsen. At mærke frosten på bedding. Han arbejdede der. Folk holdt af ham og var glade for hans indsats.”
Og vi får serveret håndværket som livsform.
”Man tager hatten af i skuret – stryger topsejlet.
Ryger først, når folk er færdige med at spise.
Stiller skoene, før man går om bord på de fine både.
Vasker sine fingre, inden man går til frokost.
Rydder op efter sig.
Lægger værktøjet på plads.
Man gør sit, tager konsekvensen, hvis man har kvajet sig.
Indrømmer sine fejl og retter op på det.
Man bruger ikke for megen tid på klynk.
Man møder omklædt til tiden.
Forsøger at gøre sit bedste.”
Sikke en dosmer for lærlingen! Det er der ikke meget Paradise Hotel over.
Den amerikanske sociolog og filosof Richardt Sennett og den danske forsker Lene Tanggard taler også om håndværket som livsform. Og i ”Læretid” får vi det så levendegjort. Det er det litteraturen og kunsten i det hele taget kan. Den kan gøre teorier, forestillinger, formodninger levende.
Derfor kan vi også i erhvervspædagogikken lære noget af og lade os inspirere af kunst.
Romanen er fyldt med små beretninger, små billeder af bådebyggerhåndværket, stemninger, forholdet til mester, miljøet på havnen.
Romanen er nok ikke lærerig i normal forstand. Den er nok også nogle steder lidt håndværkerromantisk. Men det gør ikke noget. Den fortæller levende om håndværket og om den faglige stolthed hovedpersonen lever sit liv med.
Jeg kan anbefale den til alle, der interesserer sig for håndværk. Måske den kan bruges i danskundervisningen og som oplæsning en gang imellem i værkstederne på skolen.
Peter Frederik Jensen: Læretid
Samleren/Rosinante. 2012
140 sider. 250 kr.
Læst af Torben Størner
Anmeldelse: Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring fra Dafolo
Antologien ”Feedback og vurdering for læring”
Undervisning og læring (serie), Dafolo 2013
Vejledende pris 387 kr. incl. moms
Udgivelse sætter fokus på et aktuelt problem i erhvervsuddannelserne. Den peger på feedback som en måde at effektivisere undervisningen på og gøre eleverne mere tilfredse. Det gør den på et tidspunkt, hvor flere forskningsundersøgelser og en del elevtilfredsheds- undersøgelser peger på manglende feedback som et problem. Men der er ikke meget nyt under solen. Vi er flere, der i mange år har understreget den formative evaluering som en nødvendig evalueringsform til fremme af elevernes læring. Begrebsmæssigt kan formativ evaluering sidestilles med feedback-begrebet, som det i bogen bl.a. bruges af John Hattie, Helen Timperley og Preben Olund Kirkegård og med begrebet vurdering for læring, som det anvendes anvendes af norske Trude Slemmen Wille. Men det glæder os, at der igen på en lidt fornyet måde peges på denne problemstilling.
Bogen indeholder otte kapitler, der med forskellige vinkler og ikke alle med lige stor klarhed forholder sig til feedback begrebet. Artiklerne veksler mellem gode og inspirerende og det intetsigende. Og et lille spark til forlaget. Det er tilbagevendende problem i flere af Dafolos udgivelser, at der mangler stramhed i redaktionel udvælgelse og redigering.
Følgende artikler har været givende for denne læser:
- Styrken ved feedback af John Hattie og Helen Timperley
- Vurdering for læring af Trude Slemmen Wille
- Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier? af Preben Olund Kirkegård
En fjerde artikel Claus Madsens At lede en lærende skole – vurdering for læring i anden potens er hverken dårlig eller uvæsentlig. Men den hører bedre hjemme i en antologi om ledelse.
Men de tre førstnævnte artikler giver alle gode bud på feedback-begrebet og på hvordan det kan anvendes i skolens praksis, hvilket jeg vil komme ind på her:
Styrken ved feedback af Hattie og Timperley
John Hattie og Helen Timperleys artikel præsenterer en model:
- Feed up – hvor er jeg på vej hen? (målene)
- Feed back – hvordan klarer jeg mig?
- Feed forward – hvor skal jeg hen herfra?
Disse spørgsmål anvendes på fire niveauer:
- Opgaveniveau – Hvor godt opgaverne forstås/udføres
- Procesniveau – Den vigtigste proces, der er nødvendig for at forstå/udføre opgaverne
- Selvreguleringsniveau – Selvovervågning, styring og regulering af handlinger
- Personligt niveau – Personlige evalueringer af og følelser (som regel positive) over for eleven
Disse begrebssæt udfoldes og giver et fint afsæt for eget arbejde med udvikling af konkrete modeller for feedback, men det kræver ”oversættelse” i forhold til erhvervsuddannelsernes praksis.
Vurdering for læring af Trude Slemmen Wille
I artiklen Vurdering for læring af Trude Slemmen Wille opstilles ti vejledende principper, som har betydning for elevernes læring og som kan knyttes til vurdering for læring. Man skal lige vende sig til det norske begreb, som jo er identisk med det danske formativ evaluering. Når det er fordøjet, fremstår det måske endda klarere end det danske. Fordi formålet jo er tydeligt – det er vurdering for læring og ikke af læring. De ti vejledende principper er gedigne didaktiske retningslinjer. Og de ni er relevante i erhvervspædagogisk sammenhæng. Banale, måske? Men ofte virker det banale! Hvis der blev arbejdet efter disse i det danske skolesystem, ville meget se anderledes i dag.
De ni – relevante – vejledende principper er :
- Planlæg for læring ikke for aktivitet
- Sæt tydlige mål, som eleverne forstår
- Brug kriterier og eksempler, som viser vej
- Brug spørgsmål, som fremmer refleksion
- Giv konstruktive tilbagemeldinger
- Giv eleverne mulighed for at få ejerskab til egen læring
- Aktiver eleverne som læringsressourcer for hinanden
- Find beviser for læring ved hjælp af flere vurderingsmetoder
- Tilpas undervisningen undervejs
Principperne udfoldes på en udmærket og operativ måde i forhold til konkret undervisning.
Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier
af Olund Kirkegård
I Preben Olund Kirkegårds artikel Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier? tager han udgangspunkt i Hatties og Timberleys model og konkretiserer på fin vis deres fire typer af feedback og sætter det i spil med læringsstrategier og selvreguleret læring. Specielt i afsnittene Selvreguleret læring og effektive arbejdsprocesser og Effektiv selvfeedback er operationaliseringen fornem og gør denne artikel til den mest praksisnære anvendelige artikel i forhold til konkret anvendelse i erhvervsuddannelsernes praksis.
I forhold til feedback i erhvervsuddannelsernes undervisning er det et problem, at næsten alle artiklernes fokus er folkeskolen og udelukkende den rent kognitive del af folkeskolens undervisning og læreprocesser. Vi er lidt på herrens mark, når begreber og tænkning skal anvendes i en erhvervspædagogisk kontekst, hvor kropslige og sanselige læreprocesser er i fokus. Her kræves oversættelse og andre strategier i feedback arbejdet, hvor der tages udgangspunkt i det særlige ved erhvervsuddannelsernes undervisning og læreprocesser. En krævende proces for den enkelte lærer.
Så en inspirerende bog der genoptager et gammelt men væsentligt tema på en fornyet måde. Men desværre ikke på en måde, der gør den umiddelbart anvendelig i forhold til erhvervs- uddannelsernes praksis. Og for mig vil bogen fremstå skarpere, hvis Dafolo havde begrænset sig til de tre artikler.
Karsten Holm Sørensen