Anmeldelse: Feedback og vurdering for læring
Feedback og vurdering for læring fra Dafolo
Antologien ”Feedback og vurdering for læring”
Undervisning og læring (serie), Dafolo 2013
Vejledende pris 387 kr. incl. moms
Udgivelse sætter fokus på et aktuelt problem i erhvervsuddannelserne. Den peger på feedback som en måde at effektivisere undervisningen på og gøre eleverne mere tilfredse. Det gør den på et tidspunkt, hvor flere forskningsundersøgelser og en del elevtilfredsheds- undersøgelser peger på manglende feedback som et problem. Men der er ikke meget nyt under solen. Vi er flere, der i mange år har understreget den formative evaluering som en nødvendig evalueringsform til fremme af elevernes læring. Begrebsmæssigt kan formativ evaluering sidestilles med feedback-begrebet, som det i bogen bl.a. bruges af John Hattie, Helen Timperley og Preben Olund Kirkegård og med begrebet vurdering for læring, som det anvendes anvendes af norske Trude Slemmen Wille. Men det glæder os, at der igen på en lidt fornyet måde peges på denne problemstilling.
Bogen indeholder otte kapitler, der med forskellige vinkler og ikke alle med lige stor klarhed forholder sig til feedback begrebet. Artiklerne veksler mellem gode og inspirerende og det intetsigende. Og et lille spark til forlaget. Det er tilbagevendende problem i flere af Dafolos udgivelser, at der mangler stramhed i redaktionel udvælgelse og redigering.
Følgende artikler har været givende for denne læser:
- Styrken ved feedback af John Hattie og Helen Timperley
- Vurdering for læring af Trude Slemmen Wille
- Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier? af Preben Olund Kirkegård
En fjerde artikel Claus Madsens At lede en lærende skole – vurdering for læring i anden potens er hverken dårlig eller uvæsentlig. Men den hører bedre hjemme i en antologi om ledelse.
Men de tre førstnævnte artikler giver alle gode bud på feedback-begrebet og på hvordan det kan anvendes i skolens praksis, hvilket jeg vil komme ind på her:
Styrken ved feedback af Hattie og Timperley
John Hattie og Helen Timperleys artikel præsenterer en model:
- Feed up – hvor er jeg på vej hen? (målene)
- Feed back – hvordan klarer jeg mig?
- Feed forward – hvor skal jeg hen herfra?
Disse spørgsmål anvendes på fire niveauer:
- Opgaveniveau – Hvor godt opgaverne forstås/udføres
- Procesniveau – Den vigtigste proces, der er nødvendig for at forstå/udføre opgaverne
- Selvreguleringsniveau – Selvovervågning, styring og regulering af handlinger
- Personligt niveau – Personlige evalueringer af og følelser (som regel positive) over for eleven
Disse begrebssæt udfoldes og giver et fint afsæt for eget arbejde med udvikling af konkrete modeller for feedback, men det kræver ”oversættelse” i forhold til erhvervsuddannelsernes praksis.
Vurdering for læring af Trude Slemmen Wille
I artiklen Vurdering for læring af Trude Slemmen Wille opstilles ti vejledende principper, som har betydning for elevernes læring og som kan knyttes til vurdering for læring. Man skal lige vende sig til det norske begreb, som jo er identisk med det danske formativ evaluering. Når det er fordøjet, fremstår det måske endda klarere end det danske. Fordi formålet jo er tydeligt – det er vurdering for læring og ikke af læring. De ti vejledende principper er gedigne didaktiske retningslinjer. Og de ni er relevante i erhvervspædagogisk sammenhæng. Banale, måske? Men ofte virker det banale! Hvis der blev arbejdet efter disse i det danske skolesystem, ville meget se anderledes i dag.
De ni – relevante – vejledende principper er :
- Planlæg for læring ikke for aktivitet
- Sæt tydlige mål, som eleverne forstår
- Brug kriterier og eksempler, som viser vej
- Brug spørgsmål, som fremmer refleksion
- Giv konstruktive tilbagemeldinger
- Giv eleverne mulighed for at få ejerskab til egen læring
- Aktiver eleverne som læringsressourcer for hinanden
- Find beviser for læring ved hjælp af flere vurderingsmetoder
- Tilpas undervisningen undervejs
Principperne udfoldes på en udmærket og operativ måde i forhold til konkret undervisning.
Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier
af Olund Kirkegård
I Preben Olund Kirkegårds artikel Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier? tager han udgangspunkt i Hatties og Timberleys model og konkretiserer på fin vis deres fire typer af feedback og sætter det i spil med læringsstrategier og selvreguleret læring. Specielt i afsnittene Selvreguleret læring og effektive arbejdsprocesser og Effektiv selvfeedback er operationaliseringen fornem og gør denne artikel til den mest praksisnære anvendelige artikel i forhold til konkret anvendelse i erhvervsuddannelsernes praksis.
I forhold til feedback i erhvervsuddannelsernes undervisning er det et problem, at næsten alle artiklernes fokus er folkeskolen og udelukkende den rent kognitive del af folkeskolens undervisning og læreprocesser. Vi er lidt på herrens mark, når begreber og tænkning skal anvendes i en erhvervspædagogisk kontekst, hvor kropslige og sanselige læreprocesser er i fokus. Her kræves oversættelse og andre strategier i feedback arbejdet, hvor der tages udgangspunkt i det særlige ved erhvervsuddannelsernes undervisning og læreprocesser. En krævende proces for den enkelte lærer.
Så en inspirerende bog der genoptager et gammelt men væsentligt tema på en fornyet måde. Men desværre ikke på en måde, der gør den umiddelbart anvendelig i forhold til erhvervs- uddannelsernes praksis. Og for mig vil bogen fremstå skarpere, hvis Dafolo havde begrænset sig til de tre artikler.
Karsten Holm Sørensen
Fagligt indhold og den nye erhvervsuddannelsesreform
Diskussionerne om den kommende erhvervsuddannelsesreform kører på højtryk lige nu. Noget har større politisk interesse end andet. Vi kunne godt tænke os, at der var mere fokus på det, der kort kan kaldes uddannelsernes indhold. Eller hvad er det, de unge skal lære? Eller hvis vi vender den om, hvilke kompetencer har det danske samfund og det danske erhvervsliv behov for?
Erhvervene ændrer og udvikler sig. Det gælder materialer, logistik, maskiner, processer, metoder, kommunikation osv. Brancherne glider mellem hinanden som følge af efterspørgsel på nye produkter og serviceydelser. Der kan nævnes en række eksempler:
- I energiområdet opstår behov for kompetencer, der går på tværs af el og vvs faget fx i arbejdet med varmepumper, grøn energi, intelligent styring osv.
- I andre af byggefagene er der behov for tværfaglige kompetencer og viden med større helhedsforståelse for arbejdsprocesserne på byggepladserne.
- I detailområdet opstår hele tiden nye koncepter fx bake-off-produkter i supermarkederne.
- Butiksslagteren fremstiller færdigretter og bageren pizze og sandwich.
- Velfærdsteknologien på sosu-området.
- 3 dimensionel fremstilling i metal og plastindustrien
- I arbejdet med vindmøller og andre vedvarende energiformer opstår helt nye arbejdsopgaver, produkter og processer, som der ikke nødvendigvis er etableret uddannelser til.
- Hele it-området er i rivende og til tider uoverskuelig udvikling. Hvordan skal uddannelserne få hold på den teknologi og udgør den en selvstændig branche?
Der kan nævnes mange andre eksempler på udviklinger, der ændrer erhverv og samfund. Under alle omstændigheder har sådanne ændringer stor indflydelse på de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Hvis uddannelserne stadig skal forsyne arbejdsmarkedet med kvalificeret arbejdskraft , der samtidig kan være med til at udvikle ydelserne – så er der i vores optik brug for at sætte fokus på, hvad der uddannes til ? Disse overvejelser må ind tænkes på flere niveauer i den nye erhvervsuddannelsesreform.
- For det første må det ind tænkes i de faglige udvalgs beskrivelser af uddannelserne, i kompetencemålene på såvel G1, G2 og hovedforløb. Og for at dette kan realiseres må der foretages analyser af respektive fags indhold og kompetencebehov.
- For det andet må det ind tænkes i den måde, skolerne strukturerer forløbene på. Her tænker vi på : -G1 hvor skolerne skal definere faglige retninger og organisere undervisningen inden for disse. -G2 hvor eleverne der ikke har gået på G1 skal sikres en form for tværfaglig indsigt i pågældende branche.
- Talentforløbene på hovedforløbet må skolerne og de faglige udvalg arbejde med at gøre til lokomotiv for de tværfaglige kompetencer, der bliver mere og mere udprægede i de fleste brancheområder.
Kort sagt mener vi, at indholdsudvikling af erhvervsuddannelserne er en helt central del af kvalitetsudviklingen. Der ikke endnu er sat nok fokus på dette område, men det kan jo nås endnu. Og så har vi ikke nævnt dannelsesperspektivet. Hvilke dannelsesformer skal eleverne arbejde med for at kunne fungere og påvirke erhverv og samfund. Det må blive en anden gang. Karsten Holm Sørensen og Torben Størner, EPUC
Feedback og elevtilfredshed
– Ja, men vi tester da selvfølelig eleverne, så vi ved om de kan det, der skal til for at bestå.
Det er et typisk svar, når vi taler om feedback med lærerne. Men test og prøver er ikke det samme som feedback på elevernes arbejdsprocesser og produkter.
Forskningsprojektet “Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsskolesystem” og Arnt Low Vestergårds ph.d. om elever på træ-uddannelsernes grundforløb viser tydeligt, at feedback har stor betydning for elevernes trivsel og tilfredshed og højner deres glæde ved at lære.
Mens manglende feedback, specielt i værkstedsundervisningen, er et stort problem. Det fremgår tydeligt af de ovennævnte undersøgelser, og en del af jer kender måske også problemet fra elevevalueringer og tilfredshedsmålinger
Derfor har vi også planlagt en konference om feedback i samarbejde med forlaget Dafolo.
Konferencen sætter fokus på, hvordan der kan arbejdes med at give eleverne feedback som fremmer trivsel og læring på baggrund af tydelige mål for læringen.
Konferencen sætter fokus et af de udviklingsområder, der også vil præge arbejdet med udviklingen af den nye erhvervsuddannelsesreform. Deltag i konferencen og kom på forkant med udviklingen!
Flexuddannelsen
Flexuddannelsen
Formål? Struktur? Indhold?
Flexuddannelsen var første gang med i regeringsgrundlaget i 2011. I efteråret 2013 kom så det indtil nu mest konkrete forslag, som en del regeringsudspillet Faglært til fremtiden- bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. I indledningen til regeringsudspillet skrives:
” Regeringen vil derfor gennemføre en ambitiøs reform med grundlæggende ændringer og forbedringer af erhvervsuddannelserne”
Endvidere skrives:
”Det er regeringens mål, at vores børn og unge skal blive den bedst uddannede generation i danmarkshistorien, og at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse”
I disse to udsagn ligger to af regeringens pointer med reformudspillet for erhvervsuddannelserne:
- at forbedre uddannelserne og højne niveauet i uddannelserne
- at fortsætte arbejdet med at sikre 95% målsætningen
Flexuddannelsen befinder sig i dilemmaet mellem disse to indsatser. Målgruppen og formålet med flexuddannelsen beskrives således:
”Unge med svage forudsætninger skal ikke stå uden en uddannelse- og således have stor risiko for langvarig ledighed og kontanthjælp. De skal i stedet via en flexuddannelse udvikle deres grundlæggende faglige sociale og personlige kompetencer, så de kan varetage et ufaglært job på et mere kvalificeret grundlag og dermed opnå bedre beskæftigelsesmuligheder.”
Regeringens bud på dette er flexuddannelsen som beskrives som” 2årig målrettet beskæftigelsesrettet tilbud til unge under 25 år der har svage forudsætninger, at de ikke nu eller i den nærmeste fremtid – vurderes t være i stand til at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse… Fleksuddannelsen udgør en fuld ungdomsuddannelse.”
Formålet
Formålet er at oprette et uddannelsestilbud, til de unge som ikke har forudsætninger for at gennemføre en af de almindelige ungdomsuddannelser, eller et af de specielle tilbud, der allerede findes. Målgruppen er klar og det er positivt. I den hidtidige debat optræder meget divergerende opfattelser. Det kommer bl.a. af, at der er interesser på spil fra den stadig voksende uddannelsesindustri, der skal høste taxametre og honorar.
Nogle interesser trækker i retning af en genopstandelse af den fri ungdomsuddannelse, og dermed en meget bred målgruppe. Vores opfattelse er, at der er behov for noget specielt for den målgruppe, der peges på i udspillet. Men vi er heller ikke i tvivl om, at målgruppen er større end forventet.
Udspillet lægger op til, at Flexuddannelsen udgør en fuld ungdomsuddannelse til at være ufaglært! Det er problematisk af flere grunde.
For det første er det en modsigelse i at uddanne til at være ufaglært. På den måde bliver flexuddannelsen fra start placeret som ”ikke uddannelse”.
For det andet kan det diskuteres, om der er plads til endnu et uddannelsestrin i hierarkiet af uddannelser.
Og for det tredje kan det diskuteres, om der er til strækkelig undersøgelse og dokumentation for at der i erhvervslivet er beskæftigelse inden for de områder der peges på – i øvrigt noget upræcist. Vi er af den opfattelse, at et sådant udspil skal bygge på grundig analyse, der viser hvor der faktisk er beskæftigelsesåbninger for nye uddannelser.
Struktur
Strukturen i uddannelsen består af fire dele af et halv års varighed. Den udbydes af institutionssamarbejder, som eksempelvis kan omfatte erhvervsskoler, produktionsskoler, højskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler og AMU- centre. Da der også indgår erhvervstræning i de sidste tre af de fire tyve ugersforløb, skal der jo også involveres virksomheder.
Dette kæmpe netværk af samarbejdspartnere omkring uddannelsen får vores alarmklokker til at ringe. Vi har været involveret i projekter med grundforløbspakker og kombinationsforløb på tværs af erhvervsskoler og produktionsskoler. Og det er kun ganske få succeser vi har noteret os. Det brede indtryk er, at eleverne bliver kastebold mellem særinteresser, ikke nødvendigvis af ond mening, men fordi der er rigtig mange faktorer kommer i spil som logistik, økonomi, forskellige kulturer med mere. Samtidig handler det også om forståelse mellem systemerne og ønskerne om at samarbejde med elevernes uddannelse som formål. Konkluderende ser vi nogle ret massive problemer i den struktur der lægges op til. Vi mener, der må tænkes anderledes for at få effekt.
Indhold
Indholdet i uddannelsen kan forekomme tvivlsom set i forhold til målgruppens forudsætninger og specielt i forhold til motivation. Det kan blive et fejlgreb eksempelvis at starte med dansk på D niveau på første del. På netop dette felt har målgruppen i forvejen dårlige erfaringer med i bagagen. Ligesom det er problematisk at undervise i arbejdsmarkedsparathed. Det foregår bedst gennem et praktisk fællesskab i en erhvervsmæssig kontekst. I en sammenhæng hvor eleverne arbejder og lærer indholdsmæssigt med en erhvervsmæssig praksis.
Et af de store problemer i indholdstænkningen overfor målgruppen er den manglende forbindelse mellem traditionelle skolediscipliner, dannelsesmæssige discipliner måske primært tilpasning og det erhvervsfaglige indhold. Det udgør en traditionel skolastisk almenpædagogisk tilgang og benytter ikke en erhvervspædagogisk vinkel. Vi troede, vi var kommet længere i Danmark på dette område, men det ser det ikke ud til på det politiske plan.
Opsamling
Med udgangspunkt i ovenstående mener vi:
– at der til denne elevgruppe skal udvikles erhvervsuddannelsestrin, der tager udgangspunkt i solide analyser af beskæftigelsesmuligheder.
– at det skal være et decideret uddannelsestrin, der senere kan give adgang eller merit til en erhvervsuddannelse.
– at uddannelsen skal bygge videre på de gode erfaringer med at uddannelse og undervisning for denne elevgruppe tager udgangspunkt i praktiske erhvervsrettede aktiviteter.
– at strukturen for uddannelsen bygger på afprøvede modeller, hvor vi har evidens for at de virker.
Ungdomsuddannelsesmiljø
Ungdomsuddannelsesmiljø
Regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne lægger megen vægt at skabe et ungdomsuddannelsesmiljø.
”De unge efterspørger et stærkt ungdomsuddannelsesmiljø” står der i udspillet. Men hvad hviler det udsagn på? Tre store, såvel kvalitative som kvantitative undersøgelser(Lene Tanggaard m.fl. ”Frafald og egagement”, Arnt Vestergaard m.fl. ”Ungdom på erhvervsuddannelserne” og Torben Pilegaard m.fl. ”Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet”) viser faktisk, at de fleste unge, der søger en erhvervsuddannelse, motiveres af forskellige former for faglig interesse. De ønsker ikke almenpædagogiske forløb og er ikke specielt fokuserede på ungdomskulturelle dagsordner. De søger derimod erhvervsfaglige udfordringer og fællesskaber.
Derfor er det afgørende, at erhvervsuddannelserne har tydelige faglige profiler og erhvervsfaglige undervisningsmiljøer. Kun på den måde fremstår uddannelserne med de særlige kendetegn, der kan give dem den anseelse, som de ikke har i dag. Det betyder også, at hver enkelt erhvervsuddannelse til fx tømrer, frisør, kontorassistent og sosu-medhjælper skal profileres tydeligt hver især. Noget, der synes nedtonet med de fire brede indgange til erhvervsuddannelserne, som kan være med til at udviske uddannelsernes forskellige særegenheder.
Endvidere lægger regeringen op til en adskillelse af unge og voksne. ”Unge under 25 skal have deres egen erhvervsuddannelse,” står der i udspillet. Ét af kendetegnene ved erhvervsuddannelserne er, at både unge og voksne udvikler sig sammen i et særligt erhvervsuddannelsesmiljø. Aldersspredningen i de nuværende erhvervsuddannelser er ikke en ligegyldig faktor, da unge og voksne lærer af hinanden. Det ved vi også fra forskning (Klaus Nielsen og Steinar Kvale ”Praktikkens læringslandskab”). Desuden vil elever og lærlinge i praktikperioderne arbejde sammen med mennesker i alle aldre og med forskellige erfaringer og kompetencer. Deres kendskab til hinanden – allerede fra tiden på skolebænken – forsvinder med regeringens opdeling af elever i unge og voksne.
epuc/ Torben og Karsten