Opfindsomhed – eller Maja´s metode
Det er en fin lille bog, Lene Tanggaard har skrevet – 70 sider.
Foto: Carla. Odder Produktionsskole, grafisk
Tanggaard giver nyt liv til det gode danske ord opfindsomhed. Hun tager udgangspunkt i begreberne innovation og kreativitet. Det er begge ord, som bliver flittigt brugt i alle mulige og umulige sammenhænge. Det er derfor en god ide at gå deres brug efter i sømmene. Lt finder innovation for bredt og misbrugt og kreativitet for snævert og forbundet med noget, der næsten kræver guddommelig inspiration. Tanggaard kondenserer det vigtigste og originale i begge ord og koger det sammen til opfindsomhed. Det er befriende og inspirerende i en erhvervspædagogisk sammenhæng. Netop fordi kreativitet og innovation står i fare for at blive til pædagogisk plastik i erhvervsuddannelserne. Så god ide at gi´ renæssance til opfindsomhed. Det sker i 6 korte kapitler. Tanggaard opfordrer til at eksperimentere og lege mere for at udfordre materialer, værktøjer, metoder, traditioner, til at forbedre det allerede eksisterende. Den opfordring kan denne læser kun tilslutte sig. Og samtidig opfordre til at gøre eksperimentet til noget systematisk i erhvervsuddannelsernes didaktik. Hun henviser til learning by doing og learning by failing som frugtbare metoder. Tanggaard har blandt andet ladet sig inspirere af elektroniklærlinges arbejde og eksperimenter med materialer. Derfor bruger hun også begrebet fusk. Begrebet fusk indebærer da også brug af materialer og værktøj, men som regel har det et negativt strejf. Fordi fusk som oftest foregår uden mesters vidende og måske også uden at betale for brug af materialer og som regel ikke med opfindsomhed som mål – ud over de sorte penges opfindsomhed.
Snarere end fusk kunne barnets måde at lege på måske inspirere til eksperiment i erhvervsuddannelserne – Majas metode. Når mit barnebarn Maja leger, bruger hun mange ting til noget helt andet, end de er skabt til. Et pudebetræk bliver til en taske, piskeris til mikrofon. Hun vender og drejer materialet, forbedrer det og bruger det til noget nyt.
Bogen er inspirerende og kan anbefales.
Lene Tanggaard: Opfindsomhed – Gyldendan Business 2014
Anmeldelse: Feedback og vurdering for læring
Feedback og vurdering for læring fra Dafolo
Antologien ”Feedback og vurdering for læring”
Undervisning og læring (serie), Dafolo 2013
Vejledende pris 387 kr. incl. moms
Udgivelse sætter fokus på et aktuelt problem i erhvervsuddannelserne. Den peger på feedback som en måde at effektivisere undervisningen på og gøre eleverne mere tilfredse. Det gør den på et tidspunkt, hvor flere forskningsundersøgelser og en del elevtilfredsheds- undersøgelser peger på manglende feedback som et problem. Men der er ikke meget nyt under solen. Vi er flere, der i mange år har understreget den formative evaluering som en nødvendig evalueringsform til fremme af elevernes læring. Begrebsmæssigt kan formativ evaluering sidestilles med feedback-begrebet, som det i bogen bl.a. bruges af John Hattie, Helen Timperley og Preben Olund Kirkegård og med begrebet vurdering for læring, som det anvendes anvendes af norske Trude Slemmen Wille. Men det glæder os, at der igen på en lidt fornyet måde peges på denne problemstilling.
Bogen indeholder otte kapitler, der med forskellige vinkler og ikke alle med lige stor klarhed forholder sig til feedback begrebet. Artiklerne veksler mellem gode og inspirerende og det intetsigende. Og et lille spark til forlaget. Det er tilbagevendende problem i flere af Dafolos udgivelser, at der mangler stramhed i redaktionel udvælgelse og redigering.
Følgende artikler har været givende for denne læser:
- Styrken ved feedback af John Hattie og Helen Timperley
- Vurdering for læring af Trude Slemmen Wille
- Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier? af Preben Olund Kirkegård
En fjerde artikel Claus Madsens At lede en lærende skole – vurdering for læring i anden potens er hverken dårlig eller uvæsentlig. Men den hører bedre hjemme i en antologi om ledelse.
Men de tre førstnævnte artikler giver alle gode bud på feedback-begrebet og på hvordan det kan anvendes i skolens praksis, hvilket jeg vil komme ind på her:
Styrken ved feedback af Hattie og Timperley
John Hattie og Helen Timperleys artikel præsenterer en model:
- Feed up – hvor er jeg på vej hen? (målene)
- Feed back – hvordan klarer jeg mig?
- Feed forward – hvor skal jeg hen herfra?
Disse spørgsmål anvendes på fire niveauer:
- Opgaveniveau – Hvor godt opgaverne forstås/udføres
- Procesniveau – Den vigtigste proces, der er nødvendig for at forstå/udføre opgaverne
- Selvreguleringsniveau – Selvovervågning, styring og regulering af handlinger
- Personligt niveau – Personlige evalueringer af og følelser (som regel positive) over for eleven
Disse begrebssæt udfoldes og giver et fint afsæt for eget arbejde med udvikling af konkrete modeller for feedback, men det kræver ”oversættelse” i forhold til erhvervsuddannelsernes praksis.
Vurdering for læring af Trude Slemmen Wille
I artiklen Vurdering for læring af Trude Slemmen Wille opstilles ti vejledende principper, som har betydning for elevernes læring og som kan knyttes til vurdering for læring. Man skal lige vende sig til det norske begreb, som jo er identisk med det danske formativ evaluering. Når det er fordøjet, fremstår det måske endda klarere end det danske. Fordi formålet jo er tydeligt – det er vurdering for læring og ikke af læring. De ti vejledende principper er gedigne didaktiske retningslinjer. Og de ni er relevante i erhvervspædagogisk sammenhæng. Banale, måske? Men ofte virker det banale! Hvis der blev arbejdet efter disse i det danske skolesystem, ville meget se anderledes i dag.
De ni – relevante – vejledende principper er :
- Planlæg for læring ikke for aktivitet
- Sæt tydlige mål, som eleverne forstår
- Brug kriterier og eksempler, som viser vej
- Brug spørgsmål, som fremmer refleksion
- Giv konstruktive tilbagemeldinger
- Giv eleverne mulighed for at få ejerskab til egen læring
- Aktiver eleverne som læringsressourcer for hinanden
- Find beviser for læring ved hjælp af flere vurderingsmetoder
- Tilpas undervisningen undervejs
Principperne udfoldes på en udmærket og operativ måde i forhold til konkret undervisning.
Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier
af Olund Kirkegård
I Preben Olund Kirkegårds artikel Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier? tager han udgangspunkt i Hatties og Timberleys model og konkretiserer på fin vis deres fire typer af feedback og sætter det i spil med læringsstrategier og selvreguleret læring. Specielt i afsnittene Selvreguleret læring og effektive arbejdsprocesser og Effektiv selvfeedback er operationaliseringen fornem og gør denne artikel til den mest praksisnære anvendelige artikel i forhold til konkret anvendelse i erhvervsuddannelsernes praksis.
I forhold til feedback i erhvervsuddannelsernes undervisning er det et problem, at næsten alle artiklernes fokus er folkeskolen og udelukkende den rent kognitive del af folkeskolens undervisning og læreprocesser. Vi er lidt på herrens mark, når begreber og tænkning skal anvendes i en erhvervspædagogisk kontekst, hvor kropslige og sanselige læreprocesser er i fokus. Her kræves oversættelse og andre strategier i feedback arbejdet, hvor der tages udgangspunkt i det særlige ved erhvervsuddannelsernes undervisning og læreprocesser. En krævende proces for den enkelte lærer.
Så en inspirerende bog der genoptager et gammelt men væsentligt tema på en fornyet måde. Men desværre ikke på en måde, der gør den umiddelbart anvendelig i forhold til erhvervs- uddannelsernes praksis. Og for mig vil bogen fremstå skarpere, hvis Dafolo havde begrænset sig til de tre artikler.
Karsten Holm Sørensen