Ind i praksis

Læringsmål og taksonomiske redskaber er en antologi skrevet af en række danske og udenlandske forskere, konsulenter og en enkelt skoleleder. Bogen er tydeligvis rettet mod folkeskolens praksis og reformen fra 2014.
Men det hindrer ikke, at dele af bogen kan være en god inspiration til “oversættelsesarbejdet” fra kompetencemål til læringsmål i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen. Ikke mindst fordi der ikke er skrevet meget om taksonomier i en erhvervspædagogisk sammenhæng.

Denne anmeldelse koncentrerer sig om det brugbare og inspirerende i bogen, til arbejdet med udvikling af taksonomier og målbeskrivelser i erhvervsuddannelserne.

Forlagets introduktion er en udmærket indføring i taksonomibegrebet og den målstyrede undervisning, men det er også en advarsel mod overdrivelse i brug af begrebet/redskabet “teachning to the taxonomy.”
I meget forkortet form drejer det sig om:

Der er gode argumenter for og det er forskningsmæssigt underbygget, at det virker at arbejde med mål, målstyret undervisning, herunder med taksonomier og tydelige mål for elevernes læring
Men bliver målene for snævre, kortsigtede, rigide eller urealistiske, opstår der risiko for, at målene på et område fravælger noget væsentlig på andre områder
Taksonomier hjælper med at nedbryde mål i overskuelige småbidder. Det udpeger retning i undervisningen, men kan også medføre en overfokusering på det fastlagte mål, som fjerner fokus fra det uforudsete vigtige, der kan dukke op undervejs
I undervisning sker ofte noget lidt andet end det planlagte. Eleverne har det med at være forskellige og det hele begynder jo først for alvor, når eleven respondere på undervisningen. Selvom undervisningen kræver plan, mål og taksonomier kræver den også, at der kan afviges i forhold til elevernes feedback. Med erfaringer fra udlandet advares der mod en skematisk undervisning med overproduktion af skriftlig dokumentation, der følger diverse mål, planer og taksonomier men som ikke er smidige i forhold til den kommunikation, der rent faktisk sker i undervisningen.

Andre udmærkede pointer er fx, at taksonomier skal forenkle uden at forsimple. En forsimpling kan føre til reduktionisme, hvor virkelighedens kompleksitet forvrænges. Og endelig advarslen om faren for et ensidigt fokus på det kognitive. Netop det er centralt i erhvervsuddannelserne med mange sanselige og kropslige læreprocesser.

Bodil Nielsens artikel handler om sammenhængen mellem undervisningsmål og læringsmål, behovet for tydelige læringsmål, lærergruppens samarbejde om udviklingen af disse mål og om nødvendigheden af det fælles arbejde med at beskrive kriterier. Grundlaget for artiklen er folkeskolen, men med en smule oversættelse er den meget anvendelig i erhvervsuddannelserne.

Fem kapitler i bogen handler om hver sin taksonomi:

Bloom
Krathwool
Simpson
Solo
Marzano

Solos og Marzanos taksonomierne springer vi over her. De er, efter vores vurdering, ikke velegnede til anvendelse i erhvervsuddannelserne .

En god præsentation af Blooms taksonomi, herunder hans reviderede taksonomi. Forfatteren opstiller udmærkede praksiseksempler med henblik på taksonomi i den didaktiske planlægning. Hiim og Hippe inddrages, det er der nok ikke så meget nyt i for lærere på erhvervsuddannelserne.
Krathwohls taksonomi for affektiv læring dækker de holdningsmæssige og dannelsesmæssige sider af læring og undervisning. Det belyser Trine Gustafson fint med gode eksempler på, hvordan kompetencer på tre forskellige niveauer kan beskrives. Denne vinkel er velegnet i forhold til holdningsaspekterne i målene på erhvervsuddannelserne. På grundforløb 1 er de vinkler funktionelle i specielt i erhvervsfagene. Men også brugbare i de mere holdningsprægede dele af kompetencerne på hovedforløbene.
Trine Gustafson har skrevet en god artikel med udgangspunkt i Simpsons taksonomi for psykomotorisk læring. Denne udmærkede men noget komplekse taksonomi gør hun mindre kompleks til en taksonomi på tre niveauer, som kan være meget anvendelig i forhold til de kropslige læreprocesser på erhvervsuddannelserne.

Bogens tredje del Anvendelse af taksonomiske redskaber i praksis er i høj grad præget af folkeskolens Fælles mål. Alligevel indeholder to af fire kapitler gode og funktionelle tilgange til arbejdet med mål og taxonomi i praksis. Lene Skovbo Heckmann gør i sin artikel gode betragtninger om, hvordan måltaksonomier kan støtte elevernes læring med fokus på udarbejdelse af måltaksonomier.
Victoria Grønning Iverssøn beskriver i Anvendelse af taksonomier på elevniveau eksempler fra undervisningen. Der er god inspiration at hente til erhvervsuddannelserne. Fx udfolder hun med baggrund i Professor Jens Rasmussens handlingsanvisninger til målstyret undervisning og Blooms taksonomi, hvordan en tretrins målbeskrivelse kan se ud og omsætter den til et målark med barometer til eleverne.

Bogen præsenterer samlet set en udmærket introduktion og inspiration til arbejdet med målbeskrivelser og taksonomier i erhvervsuddannelserne. Den disciplin er aktualiseret med erhvervsuddannelsesreformen. Antologien kræver lidt oversættelse fra folkeskolekonteksten til erhvervsuddannelserne. På den måde understreger den, at der mangler kvalificeret litteratur om mål og taksonomier på erhvervsuddannelserne.

Ledelse i uddannelsesmiljøer

11. januar 2015/0 Kommentarer/i Vi har læst /af Webmaster

Ole Steen Andersen og Mette Lindstrøm:
Ledelse i uddannelsesmiljøer.
Gyldendal 2011.

Det flyder jo ikke ligefrem med gode bøger på dansk om ledelse af uddannelsesinstitutioner. Men for nylig blev jeg gjort opmærksom på denne bog og kastede mig over den, velvidende at forfatternes udgangspunkt ikke er ledelse af erhvervsuddannelser, men universiteter og professionshøjskoler.

Bogen er på mange måder interessant også for ledere på erhvervsskolerne. Et godt stykke hen ad vejen handler den om problemstillinger, der vedrører det at lede lærere.
En hel del af dette problemfelt går på tværs af institutionstyperne, selvom bogens case materiale tager udgangspunkt i eksempler fra universiteter og professionshøjskoler.

De ni kapitler behandler en række problemstillinger, hvor mange af dem rammer ind i forhold til pædagogisk ledelse på en erhvervsskole.
Undertegnede fik i al fald lidt at tænke over ved læsningen.

Særligt indtryk på mig gjorde følgende kapitler:
Kapitel1 hvor temaet er forandringer.
Her kommer forfatterne bl.a. ind på forskellen mellem to af de fremherskende logikker nemlig lærernes faglige logik og ledelsens styringslogik, hvor de peger på mulighedsledelse for at skabe sammenhæng mellem de to logikker. I samme kapitel berører de også forskellige syn på forandringer, tid og rammer til forandring, ledelsesopbakning og betydningen af enighed i ledelsen. Kapitlet er interessant i forhold til reformarbejdet på erhvervsskolerne.

Kapitel 2 fortsætter sporet og handler om kvalitetsudvikling af undervisningen.
Desuden handler det om andre aktuelle dilemmaer som øget lærertilstedeværelse, egen bestemmelse kontra lærersamarbejde. Og her er der to gode cases, der sætter mennesker og kultur på, hvad der er på spil, når “kampene” mellem lærerne indbyrdes og mellem lærere og ledere udfolder sig i skolehverdagen.

Kapitel 3 giver nogle fine eksempler på, hvordan man som ledelse kan arbejde med at inddrage lærerne i forandringsarbejdet for derved at sikre deres perspektiv og deres aktive medvirken i processerne og dermed også højne kvaliteten i arbejdet.

Kapitel 7 og 9 handler om det strategiske ledelsesarbejde. Det er lidt tyndt, me nogle gode hint om lærerinddragelse er værd at læse. Det kan lægge nogle spor til at udvikle perspektiverne for strategisk arbejde, der i højere grad inddrager andre lag end direktionen.

Bogen ville profitere af, at forfattere og forlag havde prioriteret strammere, hvad man egentlig vil med bogen. Man vil for meget i en relativ lille bog på ca. 200 sider oven i købet i et småt format. Nogle af afsnittene, som jeg har nævnt ovenfor, kunne med fordel have været udbygget. Et meget svagt afsnit 4 om kollegial supervision, et overfladisk afsnit om lean og et ikke særligt grundigt afsnit om mødeledelse, kunne udelades uden at bogen ville lide af det. Men alligevel en bog til inspiration.

Læst og anmeldt af Karsten Holm Sørensen

Flipped learning

11. januar 2015/0 Kommentarer/i Vi har læst /af Webmaster

Flipped learning – mere end bare video

En sympatisk lille bog. Den undersøger, hvad der ligger i begrebet flipped learning. Det sker blandt andet i et godt afsnit om begrebets historiske udvikling fra flipped classroom til flipped learning. Kort sagt handler bogen om, at it ikke blot drejer sig om at sætte strøm til de gamle papirer. Derimod at it åbner for en lang række kvalitative muligheder. Bogen peger fx på en række nye læringsresurser. Blandt andet bringer bogen en lille model SAMR, som er udmærket.

Det forekommer underligt, at det gamle hæderkronede Erhvervsskolernes Forlag udsender en bog, der ikke med et ord nævner erhvervsuddannelserne og heller ikke i sit indhold orienterer sig mod det særlige i erhvervsuddannelserne pædagogik. Og desværre er bogen præget af en lang række redaktionelle mangler. I uprioriteret rækkefølge: ikke overensstemmelse mellem begreberne i modeller og i brødteksten, en farve der er svært læselig, grødagtigt udseende faktabokse.

Roland Hachmann og Peter Holmboe:
Flipped learning

Forlag: Praxis
Isbn: 978-87-571-2825-3

Læst og anmeldt af Torben Størner

Opfindsomhed – eller Maja´s metode

30. september 2014/0 Kommentarer/i erhvervspædagogik, Vi har læst /af Webmaster

Det er en fin lille bog, Lene Tanggaard har skrevet – 70 sider.

Foto: Odder Produktionsskole, grafisk værksted. Carla.

Foto: Carla. Odder Produktionsskole, grafisk

Tanggaard giver nyt liv til det gode danske ord opfindsomhed. Hun tager udgangspunkt i begreberne innovation og kreativitet. Det er begge ord, som bliver flittigt brugt i alle mulige og umulige sammenhænge. Det er derfor en god ide at gå deres brug efter i sømmene. Lt finder innovation for bredt og misbrugt og kreativitet for snævert og forbundet med noget, der næsten kræver guddommelig inspiration. Tanggaard kondenserer det vigtigste og originale i begge ord og koger det sammen til opfindsomhed. Det er befriende og inspirerende i en erhvervspædagogisk sammenhæng. Netop fordi kreativitet og innovation står i fare for at blive til pædagogisk plastik i erhvervsuddannelserne. Så god ide at gi´ renæssance til opfindsomhed. Det sker i 6 korte kapitler. Tanggaard opfordrer til at eksperimentere og lege mere for at udfordre materialer, værktøjer, metoder, traditioner, til at forbedre det allerede eksisterende. Den opfordring kan denne læser kun tilslutte sig. Og samtidig opfordre til at gøre eksperimentet til noget systematisk i erhvervsuddannelsernes didaktik. Hun henviser til learning by doing og learning by failing som frugtbare metoder. Tanggaard har blandt andet ladet sig inspirere af elektroniklærlinges arbejde og eksperimenter med materialer. Derfor bruger hun også begrebet fusk. Begrebet fusk indebærer da også brug af materialer og værktøj, men som regel har det et negativt strejf. Fordi fusk som oftest foregår uden mesters vidende og måske også uden at betale for brug af materialer og som regel ikke med opfindsomhed som mål – ud over de sorte penges opfindsomhed.

Snarere end fusk kunne barnets måde at lege på måske inspirere til eksperiment i erhvervsuddannelserne – Majas metode. Når mit barnebarn Maja leger, bruger hun mange ting til noget helt andet, end de er skabt til. Et pudebetræk bliver til en taske, piskeris til mikrofon. Hun vender og drejer materialet, forbedrer det og bruger det til noget nyt.

Bogen er inspirerende og kan anbefales.

Lene Tanggaard: Opfindsomhed – Gyldendan Business 2014

En anderledes bog om pædagogisk ledelse

11. juni 2014/0 Kommentarer/i Reform, Vi har læst /af Webmaster

En anderledes bog om pædagogisk ledelse

Bæredygtig skoleledelse

af Andy Hargreaves og Dean Fink på forlaget Klim

Dette er ikke en helt almindelig bog om skoleledelse. Den adskiller sig såvel i form som indhold fra det sparsomme udvalg af litteratur, der er kommet på dansk om emnet.

Det er tydeligvis forfatternes tilgang, at de sætter lighedstegn mellem skoleledelse og pædagogisk ledelse. Bogen har fokus er på at lede elevernes og lærernes læreprocesser frem for økonomi og logistik. Det er en stor befrielse, at der sættes fokus på det indholdsmæssige i skoleledelsen og ikke i alle mulige fikse teorier og ideer om generel ledelse, som overføres til skoleområdet.

Bogen bygger på et meget stort empirisk materiale, som forfatterne har fra såvel egne som andres projekter om ledelses og skoleudvikling. Det afspejles i det store noteapparat.

Men her er ikke tale om en klassisk videnskabelig fremstilling, der er derimod tale om en lidt vild formidlingsmåde. Den svinger mellem en nærmest essayistisk form, hvor der inddrages historiske, biologiske og dagligdags eksempler, formidling af erfaringer fra skoleledelse på konkrete skoler og normative retnings linjer for, hvad der karakteriserer god skoleledelse.

Det er bogens dagsorden, at skoleledelse handler om pædagogisk ledelse og endnu mere præcist om ledelse af læring. Budskabet er, at lederen skal rykke tæt på elevernes læreprocesser og lærernes undervisning. I bogen fokuseres der bl.a. på opgaverne med at:

være brændende fortalere for og forsvarere af dyb og bred læring

lade læring gå forud for prøver

gøre læring til topprioritet sådan at diskussioner om adfærd, budget og bustider altid tager udgangspunkt i spørgsmålet: På hvilken måde vil det være med til at forbedre og ikke forringe elevernes læring?

gøre læring gennemsigtig blandt undervisere på en skole blandt andet ved indførsel af åben dør og andre observationer kollegaer mellem.

være allestedsnærværende i læringen gennem synlighed i klasseværelser og i forhold til lærernes arbejde i øvrigt

demonstrere forskningsbaseret ledelse ved at fremme den aktive diskussion af læring gennem kritisk gennemgang af forskning om den bedste læringspraksis og undersøgelse af læringsstrategier og resultater på egen skole

Listen er længere, dette er for at angive den retning bogens bud på “god ledelse” går i. Det er meget sammenfaldende med den diskussion, der aktuelt foregår om at fremme pædagogisk ledelse i de danske erhvervsuddannelser.

Bæredygtighedsbegrebet behandles på en tankevækkende måde. Med udgangspunkt i økologisk bæredygtighed, over bæredygtighed i virksomheder rækker forfatterne frem til bæredygtig forandring på skoler og bæredygtig skoleledelse. Den bygger på syv principper for, hvordan der kan arbejdes med holdbar skoleudvikling og skoleledelse. Dette er et meget interessant aspekt i en tid, hvor mange skoleledelser hopper på det ene eller andet modefix, som de tror er skolens frelse. Denne bog peger på det lange seje træk med udvikling, der også bygger på respekt for traditionerne på skolen .

Bogen giver mange andre bud på og inspiration til udvikling af skoleledelsesarbejdet bl.a. begrebet udbredelse i stedet for det gamle uddelegeringsbegreb som en ny måde at tænke relationerne mellem ledelse og medarbejder på.

Alt i alt en inspirerende bog om pædagogisk ledelse. Man skal som læser være opmærksom på, at den er skrevet ud fra en angelsaksisk kontekst. Det betyder, at der er en opgave med at tænke bogens fine bud ind i en dansk sammenhæng.

Titel: Bæredygtig skoleledelse

Forfattere: Andy Hargreaves & Dean Fink

Forlag: Klim

Sideantal: 289

Pris: ca. 300 kr.

Håndværk og livsværk

6. maj 2014/0 Kommentarer/i Det gode håndværk, Vi har læst /af Webmaster

Håndværk og livsværk.
– En bog om Ejnar Pedersen. Møbelsnedker

Boganmeldelse

Håndværk og livsværk
– En bog om Ejnar Pedersen. Møbelsnedker

”Mange snedkere fra min generation kunne ikke sige fem bajere med finger sprog.” Det kunne de ikke, fordi nogle af fingrene var røget i maskinerne. ”En snedker vil altid gå hen til et bord, en reol eller en stol og lade fingrene glide hen over bordfalden, langs med samlingerne eller hen over et ryglæn for at mærke, om det er ordentligt lavet.”

Begge citater fortæller om snedkerhåndværket. Håndværk og livsværk er en passende titel for en meget personlig beretning vævet sammen med snedkerhåndværkets udvikling i Ejnar Pederens livstid. For de fleste er håndværket det mest interessante. Her er mange spændende historier, oplevelser og oplysninger om møbelsnedkeriet, dets udvikling og ikke mindst succes i Danmark. Ejnar P har som inkarneret snedker arbejdet sammen med de fleste af de store i dansk møbeldesigns guldalder – Wegner, Finn Juhl Poul Kjærholm osv.

Ejnar P har haft værksted i årtier og har taget alene og sammen med andre en række initiativer til udstillinger, projekter og konkurrencer alt sammen for at fremme dansk møbelsnedkeri og håndværk i det hele taget. Og han har en mission, nemlig at pege på håndværkets værdi også i en moderne produktion og et moderne samfund. Det kan få en skriverkarl til at klappe i sine små skrivehænder.

Undervejs dukker interessante tanker op om fx det, vi i dag vil kalde eksperimenterende undervisning. ”Vi har altid haft det som en del af den uskrevne målsætning af afprøve grænserne….at strække vores kunnen og presse materialernes ydeevne til det yderste for at opnå noget uprøvet og unikt…..for at sikre, at vi ikke går i stå i faste arbejdsrutiner og vaner, men er med til at flytte grænser og skabe noget nyt og uset….det eksperimenterende skaber arbejdsglæde og baner vejen for de resultater, vi som professionelle håndværkere drømmer om…” Det er da en herlig måde at udtrykke det, vi på moderne kalder innovation. Eller på uddannelsesområdet ”Jeg havde i nogen tid gået og puslet med en tanke om at lave en skole for svende, en overbygning eller en slags master class for uddannede snedkere, der skulle have mulighed for at dygtiggøre sig og tilegne sig mere viden og kunnen. Lærerne skulle være nogle af fagets mest garvede og dygtige folk, der skulle lære fra sig og videregive deres erfaringer…..her skulle der ikke være noget med at stå og vente på at komme til maskinerne eller bruge nedslidt værktøj…det skulle være et toårigt forløb og afsluttes med afgangsopgaver, som skulle vises på en udstilling.” Man må slikke sig om munden som garvet i de danske erhvervsuddannelser!

Bogen er ikke kun interessant for snedkere og snedkerfaglærere, men for alle med interesse for og aktier i håndværk og erhvervsuddannelse.

Den sproglige udformning har journalisten Samuel Rachlin stået for.

Bogen er hermed anbefalet.

Håndværk og livsværk. Ejnar Pedersen/Samuel Rachlin

246 sider. 349 kr.

Gyldendal 2014.

Læst af Torben Størner, EPUC

Håndværk og det at være lærling

31. marts 2014/0 Kommentarer/i Vi har læst /af Webmaster

Roman:

Læretid

af Peter Frederik Jensen

Læretid

Der er tale om en glimrende lille roman. Måske en smule usædvanligt at anmelde en roman på en erhvervspædagogisk hjemmeside. Men ikke helt.

Romanen handler om hovedpersonens læretid som bådebygger. Vi får ikke hans navn at vide. Det er nok ikke tilfældigt. Bogen handler nemlig om det modsatte af personlig eksponering. Denne roman handler om håndværk – i dette tilfælde bådebyggerhåndværket – og om lærlinge/håndværkerliv.

Vi får en masse at vide om værktøj, materialer arbejdsprocesser i et gammelt men stadig aktivt håndværk.

”Efter tre måneders prøvetid fik han et lærlingesæt.

En kasse med det nødvendige håndværktøj.

Skruetrækkere, dyknagle, borsæt, undersænkere, stemmejern, en dejlig, velbalanceret mukkert etc.”

”Han skærpede stemmejernet på bænksliberen. Gjorde sig umage med æggens vinkel og med ikke at slibe jernet for varmt.”

Om faglig stolthed.

”Han undrede sig over, at det han skabte med sine hænder, var reelle, virkelige genstande, der for eksempel kunne flyde. Kunne holde vand ude. Kunne fortrænge svamp. Kunne beskytte plankerne i vandlinjen mod isskruning.”

”Men det bedste var at slå døren op til pladsen. At mærke frosten på bedding. Han arbejdede der. Folk holdt af ham og var glade for hans indsats.”

Og vi får serveret håndværket som livsform.

”Man tager hatten af i skuret – stryger topsejlet.

Ryger først, når folk er færdige med at spise.

Stiller skoene, før man går om bord på de fine både.

Vasker sine fingre, inden man går til frokost.

Rydder op efter sig.

Lægger værktøjet på plads.

Man gør sit, tager konsekvensen, hvis man har kvajet sig.

Indrømmer sine fejl og retter op på det.

Man bruger ikke for megen tid på klynk.

Man møder omklædt til tiden.

Forsøger at gøre sit bedste.”

Sikke en dosmer for lærlingen! Det er der ikke meget Paradise Hotel over.

Den amerikanske sociolog og filosof Richardt Sennett og den danske forsker Lene Tanggard taler også om håndværket som livsform. Og i ”Læretid” får vi det så levendegjort. Det er det litteraturen og kunsten i det hele taget kan. Den kan gøre teorier, forestillinger, formodninger levende.

Derfor kan vi også i erhvervspædagogikken lære noget af og lade os inspirere af kunst.

Romanen er fyldt med små beretninger, små billeder af bådebyggerhåndværket, stemninger, forholdet til mester, miljøet på havnen.

Romanen er nok ikke lærerig i normal forstand. Den er nok også nogle steder lidt håndværkerromantisk. Men det gør ikke noget. Den fortæller levende om håndværket og om den faglige stolthed hovedpersonen lever sit liv med.

Jeg kan anbefale den til alle, der interesserer sig for håndværk. Måske den kan bruges i danskundervisningen og som oplæsning en gang imellem i værkstederne på skolen.

Peter Frederik Jensen: Læretid
Samleren/Rosinante. 2012
140 sider. 250 kr.

Læst af Torben Størner

Anmeldelse: Feedback og vurdering for læring

26. marts 2014/0 Kommentarer/i erhvervspædagogik, Tanker om erhvervsuddannelser, Vi har læst /af Webmaster

Feedback og vurdering for læring fra Dafolo

Antologien ”Feedback og vurdering for læring”
Undervisning og læring (serie), Dafolo 2013
Vejledende pris 387 kr. incl. moms

Udgivelse sætter fokus på et aktuelt problem i erhvervsuddannelserne. Den peger på feedback som en måde at effektivisere undervisningen på og gøre eleverne mere tilfredse. Det gør den på et tidspunkt, hvor flere forskningsundersøgelser og en del elevtilfredsheds- undersøgelser peger på manglende feedback som et problem. Men der er ikke meget nyt under solen. Vi er flere, der i mange år har understreget den formative evaluering som en nødvendig evalueringsform til fremme af elevernes læring. Begrebsmæssigt kan formativ evaluering sidestilles med feedback-begrebet, som det i bogen bl.a. bruges af John Hattie, Helen Timperley og Preben Olund Kirkegård og med begrebet vurdering for læring, som det anvendes anvendes af norske Trude Slemmen Wille. Men det glæder os, at der igen på en lidt fornyet måde peges på denne problemstilling.

Bogen indeholder otte kapitler, der med forskellige vinkler og ikke alle med lige stor klarhed forholder sig til feedback begrebet. Artiklerne veksler mellem gode og inspirerende og det intetsigende. Og et lille spark til forlaget. Det er tilbagevendende problem i flere af Dafolos udgivelser, at der mangler stramhed i redaktionel udvælgelse og redigering.

Følgende artikler har været givende for denne læser:

Styrken ved feedback af John Hattie og Helen Timperley
Vurdering for læring af Trude Slemmen Wille
Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier? af Preben Olund Kirkegård

En fjerde artikel Claus Madsens At lede en lærende skole – vurdering for læring i anden potens er hverken dårlig eller uvæsentlig. Men den hører bedre hjemme i en antologi om ledelse.

Men de tre førstnævnte artikler giver alle gode bud på feedback-begrebet og på hvordan det kan anvendes i skolens praksis, hvilket jeg vil komme ind på her:

Styrken ved feedback af Hattie og Timperley

John Hattie og Helen Timperleys artikel præsenterer en model:

Feed up – hvor er jeg på vej hen? (målene)
Feed back – hvordan klarer jeg mig?
Feed forward – hvor skal jeg hen herfra?

Disse spørgsmål anvendes på fire niveauer:

Opgaveniveau – Hvor godt opgaverne forstås/udføres
Procesniveau – Den vigtigste proces, der er nødvendig for at forstå/udføre opgaverne
Selvreguleringsniveau – Selvovervågning, styring og regulering af handlinger
Personligt niveau – Personlige evalueringer af og følelser (som regel positive) over for eleven

Disse begrebssæt udfoldes og giver et fint afsæt for eget arbejde med udvikling af konkrete modeller for feedback, men det kræver ”oversættelse” i forhold til erhvervsuddannelsernes praksis.

Vurdering for læring af Trude Slemmen Wille

I artiklen Vurdering for læring af Trude Slemmen Wille opstilles ti vejledende principper, som har betydning for elevernes læring og som kan knyttes til vurdering for læring. Man skal lige vende sig til det norske begreb, som jo er identisk med det danske formativ evaluering. Når det er fordøjet, fremstår det måske endda klarere end det danske. Fordi formålet jo er tydeligt – det er vurdering for læring og ikke af læring. De ti vejledende principper er gedigne didaktiske retningslinjer. Og de ni er relevante i erhvervspædagogisk sammenhæng. Banale, måske? Men ofte virker det banale! Hvis der blev arbejdet efter disse i det danske skolesystem, ville meget se anderledes i dag.

De ni – relevante – vejledende principper er :

Planlæg for læring ikke for aktivitet
Sæt tydlige mål, som eleverne forstår
Brug kriterier og eksempler, som viser vej
Brug spørgsmål, som fremmer refleksion
Giv konstruktive tilbagemeldinger
Giv eleverne mulighed for at få ejerskab til egen læring
Aktiver eleverne som læringsressourcer for hinanden
Find beviser for læring ved hjælp af flere vurderingsmetoder
Tilpas undervisningen undervejs

Principperne udfoldes på en udmærket og operativ måde i forhold til konkret undervisning.

Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier

af Olund Kirkegård

I Preben Olund Kirkegårds artikel Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier? tager han udgangspunkt i Hatties og Timberleys model og konkretiserer på fin vis deres fire typer af feedback og sætter det i spil med læringsstrategier og selvreguleret læring. Specielt i afsnittene Selvreguleret læring og effektive arbejdsprocesser og Effektiv selvfeedback er operationaliseringen fornem og gør denne artikel til den mest praksisnære anvendelige artikel i forhold til konkret anvendelse i erhvervsuddannelsernes praksis.

I forhold til feedback i erhvervsuddannelsernes undervisning er det et problem, at næsten alle artiklernes fokus er folkeskolen og udelukkende den rent kognitive del af folkeskolens undervisning og læreprocesser. Vi er lidt på herrens mark, når begreber og tænkning skal anvendes i en erhvervspædagogisk kontekst, hvor kropslige og sanselige læreprocesser er i fokus. Her kræves oversættelse og andre strategier i feedback arbejdet, hvor der tages udgangspunkt i det særlige ved erhvervsuddannelsernes undervisning og læreprocesser. En krævende proces for den enkelte lærer.

Så en inspirerende bog der genoptager et gammelt men væsentligt tema på en fornyet måde. Men desværre ikke på en måde, der gør den umiddelbart anvendelig i forhold til erhvervs- uddannelsernes praksis. Og for mig vil bogen fremstå skarpere, hvis Dafolo havde begrænset sig til de tre artikler.

Karsten Holm Sørensen

Fagligt indhold og den nye erhvervsuddannelsesreform

19. marts 2014/0 Kommentarer/i Reform, Tanker om erhvervsuddannelser /af Webmaster

Diskussionerne om den kommende erhvervsuddannelsesreform kører på højtryk lige nu. Noget har større politisk interesse end andet. Vi kunne godt tænke os, at der var mere fokus på det, der kort kan kaldes uddannelsernes indhold. Eller hvad er det, de unge skal lære? Eller hvis vi vender den om, hvilke kompetencer har det danske samfund og det danske erhvervsliv behov for?

Erhvervene ændrer og udvikler sig. Det gælder materialer, logistik, maskiner, processer, metoder, kommunikation osv. Brancherne glider mellem hinanden som følge af efterspørgsel på nye produkter og serviceydelser. Der kan nævnes en række eksempler:

I energiområdet opstår behov for kompetencer, der går på tværs af el og vvs faget fx i arbejdet med varmepumper, grøn energi, intelligent styring osv.
I andre af byggefagene er der behov for tværfaglige kompetencer og viden med større helhedsforståelse for arbejdsprocesserne på byggepladserne.
I detailområdet opstår hele tiden nye koncepter fx bake-off-produkter i supermarkederne.
Butiksslagteren fremstiller færdigretter og bageren pizze og sandwich.
Velfærdsteknologien på sosu-området.
3 dimensionel fremstilling i metal og plastindustrien
I arbejdet med vindmøller og andre vedvarende energiformer opstår helt nye arbejdsopgaver, produkter og processer, som der ikke nødvendigvis er etableret uddannelser til.
Hele it-området er i rivende og til tider uoverskuelig udvikling. Hvordan skal uddannelserne få hold på den teknologi og udgør den en selvstændig branche?

Der kan nævnes mange andre eksempler på udviklinger, der ændrer erhverv og samfund. Under alle omstændigheder har sådanne ændringer stor indflydelse på de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Hvis uddannelserne stadig skal forsyne arbejdsmarkedet med kvalificeret arbejdskraft , der samtidig kan være med til at udvikle ydelserne – så er der i vores optik brug for at sætte fokus på, hvad der uddannes til ? Disse overvejelser må ind tænkes på flere niveauer i den nye erhvervsuddannelsesreform.

For det første må det ind tænkes i de faglige udvalgs beskrivelser af uddannelserne, i kompetencemålene på såvel G1, G2 og hovedforløb. Og for at dette kan realiseres må der foretages analyser af respektive fags indhold og kompetencebehov.
For det andet må det ind tænkes i den måde, skolerne strukturerer forløbene på. Her tænker vi på : -G1 hvor skolerne skal definere faglige retninger og organisere undervisningen inden for disse. -G2 hvor eleverne der ikke har gået på G1 skal sikres en form for tværfaglig indsigt i pågældende branche.
Talentforløbene på hovedforløbet må skolerne og de faglige udvalg arbejde med at gøre til lokomotiv for de tværfaglige kompetencer, der bliver mere og mere udprægede i de fleste brancheområder.

Kort sagt mener vi, at indholdsudvikling af erhvervsuddannelserne er en helt central del af kvalitetsudviklingen. Der ikke endnu er sat nok fokus på dette område, men det kan jo nås endnu. Og så har vi ikke nævnt dannelsesperspektivet. Hvilke dannelsesformer skal eleverne arbejde med for at kunne fungere og påvirke erhverv og samfund. Det må blive en anden gang. Karsten Holm Sørensen og Torben Størner, EPUC

Feedback og elevtilfredshed

16. marts 2014/0 Kommentarer/i Reform, Tanker om erhvervsuddannelser /af Webmaster

– Ja, men vi tester da selvfølelig eleverne, så vi ved om de kan det, der skal til for at bestå.

Det er et typisk svar, når vi taler om feedback med lærerne. Men test og prøver er ikke det samme som feedback på elevernes arbejdsprocesser og produkter.

Forskningsprojektet “Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsskolesystem” og Arnt Low Vestergårds ph.d. om elever på træ-uddannelsernes grundforløb viser tydeligt, at feedback har stor betydning for elevernes trivsel og tilfredshed og højner deres glæde ved at lære.
Mens manglende feedback, specielt i værkstedsundervisningen, er et stort problem. Det fremgår tydeligt af de ovennævnte undersøgelser, og en del af jer kender måske også problemet fra elevevalueringer og tilfredshedsmålinger

Derfor har vi også planlagt en konference om feedback i samarbejde med forlaget Dafolo.

Konferencen sætter fokus på, hvordan der kan arbejdes med at give eleverne feedback som fremmer trivsel og læring på baggrund af tydelige mål for læringen.

Konferencen sætter fokus et af de udviklingsområder, der også vil præge arbejdet med udviklingen af den nye erhvervsuddannelsesreform. Deltag i konferencen og kom på forkant med udviklingen!

Læs mere om konferencen her

Unges motivation og læring

10. februar 2014/0 Kommentarer/i Vi har læst /af Webmaster

https://epuc.dk/unges-motivation-og-laering/

Unges motivation og læring. 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet.

Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet driver et større projekt om ”Unges lyst til læring” under ledelse af Noemi Katznelson og Camilla Hutters.

Disse 2, Niels Ulrik Sørensen og Mette Tilde Juul har som et led i det projekt bedrevet denne fine bog.

Det er en god bog på flere leder. Emnet motivation er naturligvis vigtigt og relevant for enhver med interesse for uddannelse og undervisning. Men også bredden og formen er lykkedes godt.

Forskerne har med hjælp fra en række kolleger fra Center for Ungdomsforskning og en enkelt fra Aarhus Universitet interviewet 12 markante eksperter med noget på hjerte og hjerne om motivation.
Det drejer sig om såvel danske som internationale personligheder ingen nævnt ingen glemt – se selv bogen. Interviewformen gør bogen levende, mere levende end de fleste forskningsantologier. De 12 eksperter analyserer og forholder sig fra hvert deres hjørne og med hvert deres blik på motivation. Det giver en vældig bredde og skaber et mosaisk billede af emnet. Desuden er alle kapitler eller interviews bygget op med en kort præsentation af kapitlets indhold, et afsnit om den enkelte forsker, så vi ved, hvem vi har med at gøre. Dette gøres på side 1 i hvert kapitel og hvert kapitel sluttes af med 3 afsnit – Den største udfordring, Blik på motivation og Anbefalinger. Dette greb skaber systematik og overblik og gør det let som læser at foretage sammenligninger mellem de forskellige forskeres bidrag og vinkler.

Foruden de bearbejdede interviews indeholder bogen en indledning om bogens opbygning og tematisering, en artikel kaldet Overblik. Overblikket samler trådene fra de 12 eksperter. Det er en god ide, som også indeholder faren for at tale ned til læseren, som jo formentlig har læst og forstået bogen. Endelig afsluttes bogen med en præsentation af en motivationsmodel, der indeholder refleksions og analyseredskaber til det videre arbejde med motivation. Glimrende ide. De 12 eksperters bredde kaster bogen vidt omkring og inspirerer til mange tanker på mange områder i forhold til begrebet motivation og motivationspraksis. Bredden giver også læseren mulighed for at springe det over, der ikke fænger. Der er ikke meget direkte henvendt til erhvervsuddannelserne, danske Lene Tanggaard komme omkring eud. Det er heller ikke projektets eller bogens ærinde og skal ikke forstås som en bebrejdelse. Snarere som en opfordring til at gøre noget lignende med fokus på erhvervsuddannelserne og meget gerne med internationale bidrag og briller. En række af forskerne bag projektet er jo yderst kompetente i forhold til erhvervsuddannelser.

Bogen kan anbefales – køb og læs.

Niels Ulrik Sørensen, Camilla Hutters, Noemi Katznelson og Tilde Mette Juul: Unges motivation og læring. 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet

Hans Reitzels Forlag. 270 sider. 225 kr.

Anmeldt af Torben Størner, EPUC

Professionelle læringsfællesskaber

8. februar 2014/0 Kommentarer/i Vi har læst /af Webmaster

Boganmeldelse

Thomas R.S. Albrechtsen:
Professionelle læringsfællesskaber-teamsamarbejde og undervisningsudvikling.
Dafolo 2013.

Denne bog er interessant, fordi den indskriver sig i den helt aktuelle dagsorden om arbejdet med OK13 på erhvervsskolerne, om ungdomsuddannelsesinstitutioner og folkeskolen. Som titlen indikerer handler bogen om lærernes samarbejde omkring udvikling og gennemførelse af undervisningen med fokus på udviklings- og samarbejdsperspektivet. Dermed rammer den ind i en af de centrale udfordringer i udfoldelse og operationalisering af OK13 på skolerne. En udfordring der kort kan beskrives, som udvikling og implementering af en ny måde at organisere lærernes arbejdstid, arbejdsopgaver, lærersamarbejdet på med det formål at kvalitetsudvikle uddannelserne og undervisningen. Og det på en sådan måde, at de i højere grad fremmer elevernes læring og højner den faglige kvalitet i uddannelserne.

Bogen har kapiteloverskrifterne:

Hvad er et professionelt læringfællesskab?
Læreren som undervisningsekspert
Professionel læring gennem praksisundersøgelser
Undervisnings udvikling
Samarbejde og de privatisering af undervisningspraksis
Ledelse af og i professionelle læringfællesskaber

Overskrifterne er identiske med de områder, der må italesættes i ledernes og lærernes arbejde med at udfolde OK 13, hvis det ikke skal ende i en traditionel arbejdsgiver-lønarbejderkamp. Giver bogen så nogle bidrag til dette arbejde? Tja..

Bogen behandler de meget relevante emner med udgangspunkt i en række teoretiske afsæt. En stor del af disse teoretiske tilgange er velvalgte og virker meget inspirerende.

Nogle afsnit fungerer bedre end andre. Et eksempel på et af de rigtig gode er afsnit 2: Hvad er et professionelt læringfællesskab? Her giver forfatteren bud på, hvordan der kan arbejdes med opbygningen af et professionelt læringsfællesskab, han opstiller 5 søjler:

5 søjler

Fælles værdier og vision
Fokus på elevers læring
Reflekterende dialoger
De privatisering af praksis
Samarbejde

Herefter udfolder bogen 4 centrale processer under overskrifterne:

En optimering af ressourcer og strukturer til at fremme professionelle læringsfælles-skaber
Fremme den professionelle læring
Evaluering og opretholdelse af det professionelle læringsfællesskab
Ledelse der fremmer det professionelle læringsfællesskab

Her er bogen konstruktiv og kan inspirere til udvikling af praksis på skolerne. Når jeg tidligere svarede ”tja” til om bogen kan inspirere, er det fordi den har nogle problemer såvel i indholdsvalg som i sin formidlingsform.

Indholdsmæssigt skal bogen roses for en god forbindelse mellem udviklingen af lærerfællesskaber og udvikling af bedre undervisning og læring for eleverne. Den forfalder ikke til ren organisationssnak, men forholder sig til indholdet. Det indholdsmæssige problem kan rummes i spørgsmålet: handler det om at gennemgå så meget teori og så mange forskellige teoretikere som muligt? Ikke mindst når en del af teorien kommer til at fremstå som ren reproduktion, eksempelvis bringes side 113-116 en meget lang liste over træk ved udviklingen af det effektive team af den amerikanske psykolog Susan A. Wheelan. Her ville det være mere interessant med forfatterens bud på, hvordan lærerne og lederne kan arbejde med forcering af udvikling – hvordan man kan bevæge sig gennem faserne.

Her er bogens problem i såvel indhold som formidling. Måske det bunder i manglende klarhed om, hvem bogen henvender sig til. For mange teorier fremstår uformidlede, ikke oversat til praksis. Det handler måske også om, at forfatteren og forlaget ikke har gjort helt klart, hvem man skriver til. Henvender den sig til praktikere som lærere og ledere eller er det forskere og undervisere på universiteter og professionshøjskoler?

Men alt i alt en udmærket og inspirerende bog, som afkræver læseren en vis tålmodighed i læsning og oversættelse til egen praksis.

Skrevet af Karsten Holm Sørensen

Flexuddannelsen

27. januar 2014/0 Kommentarer/i Reform, Set og hørt, Tanker om erhvervsuddannelser /af Webmaster

Flexuddannelsen

Formål? Struktur? Indhold?

Flexuddannelsen var første gang med i regeringsgrundlaget i 2011. I efteråret 2013 kom så det indtil nu mest konkrete forslag, som en del regeringsudspillet Faglært til fremtiden- bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. I indledningen til regeringsudspillet skrives:

” Regeringen vil derfor gennemføre en ambitiøs reform med grundlæggende ændringer og forbedringer af erhvervsuddannelserne”

Endvidere skrives:
”Det er regeringens mål, at vores børn og unge skal blive den bedst uddannede generation i danmarkshistorien, og at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse”
I disse to udsagn ligger to af regeringens pointer med reformudspillet for erhvervsuddannelserne:

at forbedre uddannelserne og højne niveauet i uddannelserne
at fortsætte arbejdet med at sikre 95% målsætningen

Flexuddannelsen befinder sig i dilemmaet mellem disse to indsatser. Målgruppen og formålet med flexuddannelsen beskrives således:

”Unge med svage forudsætninger skal ikke stå uden en uddannelse- og således have stor risiko for langvarig ledighed og kontanthjælp. De skal i stedet via en flexuddannelse udvikle deres grundlæggende faglige sociale og personlige kompetencer, så de kan varetage et ufaglært job på et mere kvalificeret grundlag og dermed opnå bedre beskæftigelsesmuligheder.”

Regeringens bud på dette er flexuddannelsen som beskrives som” 2årig målrettet beskæftigelsesrettet tilbud til unge under 25 år der har svage forudsætninger, at de ikke nu eller i den nærmeste fremtid – vurderes t være i stand til at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse… Fleksuddannelsen udgør en fuld ungdomsuddannelse.”

Formålet

Formålet er at oprette et uddannelsestilbud, til de unge som ikke har forudsætninger for at gennemføre en af de almindelige ungdomsuddannelser, eller et af de specielle tilbud, der allerede findes. Målgruppen er klar og det er positivt. I den hidtidige debat optræder meget divergerende opfattelser. Det kommer bl.a. af, at der er interesser på spil fra den stadig voksende uddannelsesindustri, der skal høste taxametre og honorar.
Nogle interesser trækker i retning af en genopstandelse af den fri ungdomsuddannelse, og dermed en meget bred målgruppe. Vores opfattelse er, at der er behov for noget specielt for den målgruppe, der peges på i udspillet. Men vi er heller ikke i tvivl om, at målgruppen er større end forventet.
Udspillet lægger op til, at Flexuddannelsen udgør en fuld ungdomsuddannelse til at være ufaglært! Det er problematisk af flere grunde.

For det første er det en modsigelse i at uddanne til at være ufaglært. På den måde bliver flexuddannelsen fra start placeret som ”ikke uddannelse”.

For det andet kan det diskuteres, om der er plads til endnu et uddannelsestrin i hierarkiet af uddannelser.

Og for det tredje kan det diskuteres, om der er til strækkelig undersøgelse og dokumentation for at der i erhvervslivet er beskæftigelse inden for de områder der peges på – i øvrigt noget upræcist. Vi er af den opfattelse, at et sådant udspil skal bygge på grundig analyse, der viser hvor der faktisk er beskæftigelsesåbninger for nye uddannelser.

Struktur
Strukturen i uddannelsen består af fire dele af et halv års varighed. Den udbydes af institutionssamarbejder, som eksempelvis kan omfatte erhvervsskoler, produktionsskoler, højskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler og AMU- centre. Da der også indgår erhvervstræning i de sidste tre af de fire tyve ugersforløb, skal der jo også involveres virksomheder.
Dette kæmpe netværk af samarbejdspartnere omkring uddannelsen får vores alarmklokker til at ringe. Vi har været involveret i projekter med grundforløbspakker og kombinationsforløb på tværs af erhvervsskoler og produktionsskoler. Og det er kun ganske få succeser vi har noteret os. Det brede indtryk er, at eleverne bliver kastebold mellem særinteresser, ikke nødvendigvis af ond mening, men fordi der er rigtig mange faktorer kommer i spil som logistik, økonomi, forskellige kulturer med mere. Samtidig handler det også om forståelse mellem systemerne og ønskerne om at samarbejde med elevernes uddannelse som formål. Konkluderende ser vi nogle ret massive problemer i den struktur der lægges op til. Vi mener, der må tænkes anderledes for at få effekt.

Indhold
Indholdet i uddannelsen kan forekomme tvivlsom set i forhold til målgruppens forudsætninger og specielt i forhold til motivation. Det kan blive et fejlgreb eksempelvis at starte med dansk på D niveau på første del. På netop dette felt har målgruppen i forvejen dårlige erfaringer med i bagagen. Ligesom det er problematisk at undervise i arbejdsmarkedsparathed. Det foregår bedst gennem et praktisk fællesskab i en erhvervsmæssig kontekst. I en sammenhæng hvor eleverne arbejder og lærer indholdsmæssigt med en erhvervsmæssig praksis.
Et af de store problemer i indholdstænkningen overfor målgruppen er den manglende forbindelse mellem traditionelle skolediscipliner, dannelsesmæssige discipliner måske primært tilpasning og det erhvervsfaglige indhold. Det udgør en traditionel skolastisk almenpædagogisk tilgang og benytter ikke en erhvervspædagogisk vinkel. Vi troede, vi var kommet længere i Danmark på dette område, men det ser det ikke ud til på det politiske plan.

Opsamling
Med udgangspunkt i ovenstående mener vi:
– at der til denne elevgruppe skal udvikles erhvervsuddannelsestrin, der tager udgangspunkt i solide analyser af beskæftigelsesmuligheder.
– at det skal være et decideret uddannelsestrin, der senere kan give adgang eller merit til en erhvervsuddannelse.
– at uddannelsen skal bygge videre på de gode erfaringer med at uddannelse og undervisning for denne elevgruppe tager udgangspunkt i praktiske erhvervsrettede aktiviteter.
– at strukturen for uddannelsen bygger på afprøvede modeller, hvor vi har evidens for at de virker.

Ungdomsuddannelsesmiljø

30. december 2013/0 Kommentarer/i Reform, Set og hørt, Tanker om erhvervsuddannelser /af Karsten Holm Sørensen

Ungdomsuddannelsesmiljø

Regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne lægger megen vægt at skabe et ungdomsuddannelsesmiljø.

”De unge efterspørger et stærkt ungdomsuddannelsesmiljø” står der i udspillet. Men hvad hviler det udsagn på? Tre store, såvel kvalitative som kvantitative undersøgelser(Lene Tanggaard m.fl. ”Frafald og egagement”, Arnt Vestergaard m.fl. ”Ungdom på erhvervsuddannelserne” og Torben Pilegaard m.fl. ”Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet”) viser faktisk, at de fleste unge, der søger en erhvervsuddannelse, motiveres af forskellige former for faglig interesse. De ønsker ikke almenpædagogiske forløb og er ikke specielt fokuserede på ungdomskulturelle dagsordner. De søger derimod erhvervsfaglige udfordringer og fællesskaber.
Derfor er det afgørende, at erhvervsuddannelserne har tydelige faglige profiler og erhvervsfaglige undervisningsmiljøer. Kun på den måde fremstår uddannelserne med de særlige kendetegn, der kan give dem den anseelse, som de ikke har i dag. Det betyder også, at hver enkelt erhvervsuddannelse til fx tømrer, frisør, kontorassistent og sosu-medhjælper skal profileres tydeligt hver især. Noget, der synes nedtonet med de fire brede indgange til erhvervsuddannelserne, som kan være med til at udviske uddannelsernes forskellige særegenheder.

Endvidere lægger regeringen op til en adskillelse af unge og voksne. ”Unge under 25 skal have deres egen erhvervsuddannelse,” står der i udspillet. Ét af kendetegnene ved erhvervsuddannelserne er, at både unge og voksne udvikler sig sammen i et særligt erhvervsuddannelsesmiljø. Aldersspredningen i de nuværende erhvervsuddannelser er ikke en ligegyldig faktor, da unge og voksne lærer af hinanden. Det ved vi også fra forskning (Klaus Nielsen og Steinar Kvale ”Praktikkens læringslandskab”). Desuden vil elever og lærlinge i praktikperioderne arbejde sammen med mennesker i alle aldre og med forskellige erfaringer og kompetencer. Deres kendskab til hinanden – allerede fra tiden på skolebænken – forsvinder med regeringens opdeling af elever i unge og voksne.

epuc/ Torben og Karsten

Praksisnærhed?

30. december 2013/0 Kommentarer/i Reform, Set og hørt, Tanker om erhvervsuddannelser /af Karsten Holm Sørensen

Praksisnærhed?

I november kom regeringens udspil til en erhvervsuddannelsesreform, og sektoren er for alvor kommet på den offentlige dagsorden. Sjældent har så mange politikere og meningsdannere fløjtet med på melodien om de faglærtes betydning for udviklingen af vores samfund. Det er dog i sig selv kun glædeligt, hvis den megen omtale omsættes til en reform, som reelt betyder en positiv forandring for de ellers så udskældte erhvervsuddannelser. Og her er det endnu for tidligt at løfte armene i glæde.

Erhvervsuddannelserne er blevet reformeret radikalt to gange de sidste 25 år. Først med den såkaldte eud-reform i 1991 og Erhvervsuddannelsesreform 2000. Begge reformer blev til uden særlig forskningsbelagt viden. Derfor er det vigtigt, at regeringen bruger den viden, vi allerede har til rådighed denne gang. Her kigger jeg på et af de centrale felter i udspillet.

Reformudspillet lægger op til ændringer af struktur og rammer: En forenkling af indgangen til erhvervsuddannelserne med 4 indgange mod 12 i dag. Forenkling kan være godt, men indholdsmæssigt taler udspillet på den ene side om ”gode og robuste generelle arbejdsmarkedskompetencer” og på den anden side om ”stærke faglige kompetencer inden for et konkret fag.”
Det kan selvsagt blive svært at få enderne til at hænge sammen, når uddannelserne og hermed også den daglige undervisning skal foregå i brede indgange med mange fagligheder. Betyder det eksempelvis, at en tømmerelev og en mekaniker elev kommer til at gå i samme klasse i de første 30 uger af grundforløbet? Udspillet definerer de brede kompetencer som ”samarbejdsrelationer, opgaveplanlægning, kundekontakt, arbejdspladskompetence med videre.” Men det særlige ved erhvervsuddannelse er netop, at den slags kompetencer knytter sig til konkrete fagligheder. Arbejdet med de personlige kompetencer i erhvervsuddannelsesreform 2000 viser med al tydelighed, at almene og generelle kompetencer læres i de konkrete erhvervsfaglige sammenhænge i forhold til de konkrete erhvervs materialer, teknologier, kulturer, kommunikation, arbejdsorganiseringer og så videre.
Udspillet illustrerer selv vanskelighederne ved de fire brede indgange til erhvervsuddannelserne med eksempler som: ” Eleverne arbejder med praktiske arbejdsopgaver, der kendetegner typiske arbejdsprocesser indenfor det hovedområde, eleven har valgt”. Men hvad betyder det så helt konkret eksempelvis inden for landbrug og fødevarer, når der skal arbejdes med grundtilberedningsmetoder i madfremstilling? Skal landmanden med gummistøvler og greb i køkkenet og gastronomen med stivet kokkehue i stalden? Eller når eleverne inden for ”hovedområdet inden for teknologi, byggeri og transport eksempelvis arbejder med tegning og konstruktion ved fremstilling af tagspær.” Hvad mon det vil fortælle chaufføren, smeden og mediegrafikeren? Forskningen på området peger entydigt på praksisnærhed som nøglen til både eleven og det som eleven skal lære. Hvor bliver den af?

epuc/ Karsten og Torben

Talent

19. december 2013/0 Kommentarer/i Tanker om erhvervsuddannelser /af Webmaster

Talent i EUD

Der har de seneste par år været stor fokus på talenter og talentuddannelse på erhvervsskoleområdet. På tide, fristes man til at sige! Talent har i mange år været anerkendt indenfor andre uddannelsesområder og, i udpræget grad, hvis vi kikker ud over den danske grænse. (eliteuddannelse og institutioner) I Danmark vil vi gerne bryste os af at have verdens bedste erhvervsuddannelser. Hvis der skal mere end bare ord bag denne intention, kommer vi ikke uden om også at anerkende talenter og gøre noget aktivt for dem indenfor erhvervsskolesektoren.

Flere erhvervsskoler i Danmark er allerede i fuld sving og tilbyder, på forskellig vis, særligt tilrettelagte forløb for elever med særlige talenter, eller deltager i større udviklingsprojekter. Herunder Centres of Excellence skolerne, Talent.Nu projektet og Team Danmarks; Talent.dk projekt. Men vi kan og skal blive bedre til at arbejde med talentbegrebet, udfoldet i en erhvervspædagogisk praksis. Talent på en erhvervsuddannelse er noget andet og mere, end et talent på det almene gymnasium. Det er ikke nok at kunne sin katekismus til UG med slange! Kroppen, hænderne og fagets særlige praktiske udfoldelse og æstetik skal med. Kompetensen skal, så at sige, kunne udfoldes i praktisk handling. Det er derfor, på mange måder, langt mere krævende og kompliceret at være et talent, at få anerkendt et talent, at spotte et talent, at udvikle et talent, end i så mange andre uddannelsesretninger. Præcis derfor er det også, som erhvervsskolelærer, langt mere krævende at planlægge, forberede, tilrettelægge og gennemføre undervisning i forhold til talenter. Samtidigt må det være en udpræget fornøjelse som lærer, at arbejde med super dygtige, engagerede og fagligt stolte elever?

Jeg glæder mig meget til at se hvad fremtiden bringer på dette felt. Jeg er sikker på at der, i de kommende år, udvikles rigtig mange spændende udviklingsprojekter, forskningsprojekter og praktiske forløb på skolerne, særligt i kølvandet på den nye erhvervsskolereform, hvor talentforløb formentlig får en helt særlig rolle.

På gensyn derude!

Lektor, Ph.D Fellow

Leif Rye Hauerslev

10 gode om erhvervspædagogik

11. december 2013/0 Kommentarer/i Vi har læst /af Webmaster

10 gode om erhverspædagogik:

I vores blog, har vi en katagori vi kalder “Vi har læst”.
Her henviser vi til bøger og andre publikationer, som vi mener er gode, brugbare, interessante, tankevækkende, inspirerende i forhold til erhvervspædagogik. Vi læser meget, og undersøger, hvad der kommer af nye ting. Den viden vil vi gerne brede ud til jer, og derfor vil der af og til komme korte indlæg om nye bøger vi har læst, og evt. nye top5 eller top 10 lister.

Den her liste nedenunder er ikke tænkt ind i en tematisk sammenhæng, de er heller ikke alle helt nye, men de kan alle inspirere og bidrage til udvikling af erhvervspædagogikken.

Håber I kan bruge den og I er meget velkommen til at henvise os til andre publikationer.

Jens Peter Christiansen: Hvad ved vi om god undervisning. Dafolo 2011. En fin indledende artikel og med en række bidrag af bl.a. Hilbert Meyer.
Hilbert Meyer og Werner Jank: Didaktiske modeller. Gyldendal 2006. Her samler de to tyske forskere resultaterne af deres forskning om god undervisning til anvendelige modeller.
John Hattie: Synlig læring – for lærere. Dafolo 2013. John Hattis forskning på på et enormt materiale og viser hvor vigtigt det er med løbende feed-back til eleverne.
Karin Svejgaard: Rød, gul og grøn. Metropol/NCE 2011. Publikationen handler om at udforme opgaver, der kan imødekomme elevernes forskellige forudsætninger.
Richardt Sennett: Håndværkeren. Hovedland 2009. I denne bog udforsker den amerikanske sociolog håndværket og begrebet håndværksmæssighed.
Mattias Tesfaye: Kloge hænder. Gyldendal 2013. Murersvenden Tesfaye skriver i sin bog om håndværkets nødvendighed i det moderne danske samfund.
Arnt Low Vestergaard, Rikke Brown og Noemi Katznelson: Ungdom på erhvervsuddannelserne
Arnt Low Vestergaard, Rikke Brown og Noemi Katznelson: Motivation i erhvervsuddannelserne. Erhvervsskolernes Forlag. 2011. De 2 publikationer er resultatet af et større forskningsprojekt om eleverne i de danske erhvervsuddannelser.
Torben Pilegaard Jensen og Britt Østergaard Larsen: Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. AFK (nu KORA) 2011. Også en rapport fra et forskningsprojekt. Rapporten beskriver bl.a. hvad der motiverer elevernes valg af uddannelse, hvad de søger i uddannelserne.
Christian Helms Jørgensen, Peter Koudahl, Klaus Nielsen og Lene Tanggaard: Frafald og engagement. Også dette er en rapport fra et stort forskningsprojekt. Projektet er ikke færdiggjort. Så der er tale om foreløbige resultater. Men rapporten indeholder mange interessante og nyttige informationer om hvad eleverne mener og værdsætter i forhold til undervisningen i erhvervsuddannelserne.

Flipped learning – mere end bare video

Bæredygtig skoleledelse

af Andy Hargreaves og Dean Fink på forlaget Klim

Boganmeldelse

Håndværk og livsværk – En bog om Ejnar Pedersen. Møbelsnedker

Roman:

Læretid

af Peter Frederik Jensen

Styrken ved feedback af Hattie og Timperley

Vurdering for læring af Trude Slemmen Wille

Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier

af Olund Kirkegård

Unges motivation og læring. 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet.

Bogen kan anbefales – køb og læs.

Boganmeldelse

Flexuddannelsen

Ungdomsuddannelsesmiljø

Praksisnærhed?

Talent i EUD

10 gode om erhverspædagogik:

Info EPUC

Telefon & mail til EPUC

Nyhedsbrev tilmelding

Håndværk og livsværk
– En bog om Ejnar Pedersen. Møbelsnedker